Pressemeddelelse fra Heineken Danmark
Hjemmearbejde og skiftende arbejdstider har især efter coronapandemien udfordret balancen mellem fritid og arbejde – og med computeren og mobilen klistret til kroppen, er vi konstant online. En svækket work-life-balance er ifølge Heineken noget, der bør tages alvorligt. Derfor melder Heineken sig nu på banen med hightech-oplukkeren The Closer, som skal hjælpe danskerne med at lukke ned for overarbejdet og genfinde balancen.
En undersøgelse foretaget af Heineken viser, at hver anden dansker føler, at arbejde og fritid flyder sammen, fx ved at man arbejder i aftentimerne, i frokostpausen eller i weekenden. Hele 43 procent fremhæver, at de gerne vil blive bedre til at lukke ned og holde fri. Når arbejdet fylder mere, går det ud over vores sociale relationer, og det er den udfordring, som Heineken gerne vil sætte fokus på med The Closer.
The Closer lukker din computer, når du åbner en Heineken
The Closer er en innovativ oplukker, der sender din computer i dvaletilstand, når du åbner en Heineken. Foruden at være et stykke banebrydende teknologi er oplukkeren tænkt som en samtalestarter, der skal sætte fokus på den stigende ubalance mellem arbejde og fritid og den konstante travlhed i hverdagen.
“Vi oplever, at der eksisterer en forventning i samfundet om, at vi gerne skal have travlt for at være en succes. Og med Covid-19 har mange for alvor fået udvisket grænserne mellem arbejdsliv og fritid, og det sker på bekostning af vores sociale liv”, fortæller Kirsten Lahn Hansen, Marketingchef for Heineken på det danske marked.
“Vi ønsker at sætte gang i en nødvendig samtale om den problemstilling. Vi glemmer at lukke ned, logge af og være sammen med dem, der betyder noget for os. Det er derfor, at Heineken netop har skabt The Closer, ” tilføjer hun.
Foruden The Closer bliver Heinekens kampagneinitiativ foldet ud med en række videoer, der skal sætte fokus på problemstillingen og hjælpe danskerne med at lukke ned for overarbejdet.
Sådan får du fingrene i The Closer
Har du svært ved at lukke ned for overarbejdet og gå offline for en stund? Så skal du have fat i The Closer! Deltag i lodtrækningen om The Closer fredag den 7. oktober på
. Konkurrencen løber blot én time mellem klokken 12 og 13, så du skal rykke hurtigt, hvis du vil nå at smide et lod i puljen.
**
Om undersøgelsen: Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Royal Unibrew A/S på vegne af Heineken med i alt 891 antal respondenter, der er repræsentativt udvalgt blandt alle danskere 18+ år, der er aktive på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen er gennemført i August 2022.
Resultater fra undersøgelsen:
|
Kontakt:
For mere information, kontakt venligst:
Kim Braget Nielsen
Brand Manager, Heineken
kim.braget@royalunibrew.com
Tlf. +45 29 23 03 21
Mindshare
Caroline Kjærbye-Thygesen
caroline.thygesen@mindshareworld.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/heineken-lancerer-innovativ-oplukker-der-lukker-ned-for-overarbejdet?releaseId=13659004
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **