Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune
Sidste års vinder af UCI Mountain Bike Marathon World Championships, østrigske Mona Mitterwallner, er klar til at konkurrere i Haderslev efter en god UCI World Cup-sæson i crosscountry Olympic (XCO).
Hun skal køre mod en stærk Pauline Ferrand-Prévot fra Frankrig, som tog VM-titlerne i både crosscountry short track (XCC) og XCO ved UCI Mountainbike World Championships 2022 på hjemmebane i Les Gets, Frankrig, for blot to uger siden.
Blandt rytterne i kvindernes VM finder vi også sidste års nummer fire i UCI Mountain Bike Marathon World Championships, Giada Specia fra Italien.
Jordan Sarrou (FRA) er med på mændenes startliste, hvilket betyder at franskmændene vil være en stærk konkurrent for resten af landene i begge løb.
Stærke konkurrenter som Luca Braidot fra Italien og Vlad Dascalu fra Rumænien samt sidste års top tre fra UCI Mountain Bike Marathon World Championships – Andreas Seewald fra Tyskland, Diego Alfonso Arias Cuervo fra Colombia og José Dias fra Portugal – vil også deltage i Haderslev.
På hjemmebane i Danmark har vi velkendte ryttere, som har præsteret gode resultater i UCI World Cup. Danmark repræsenteres bl.a. af Sebastian Fini Carstensen, Simon Andreassen, Caroline Bohé og Malene Degn.
Løbet og ruten
UCI Mountain Bike Marathon World Championships i Haderslev bliver et hurtigt maraton. Rytterne skal køre en 40 km lang rute med ca. 500 stigningsmeter. Mændene kører tre omgange, og kvinderne kører to omgange plus et 7,5 km langt loop efter 24 km.
Løbet starter i byen på et område, hvor rytterne vil passere henholdsvis to og tre gange for kvinder og mænd under løbet. Langs ruten har lokalsamfundene oprettet hotspots, hvor de kan følge løbet og heppe på rytterne og fejre begivenheden sammen.
Ruten i Haderslev er en smuk rute, der går gennem Pamhule Skov på singletrack og forbi det smukke landskab i Tunneldalen ved Haderslev: Haderslev Dam, Hindemade, Tørning Sø og Stevning Dam.
Ruten er mindre teknisk og ligger godt til de ryttere, der kan klare de 120/87,5 kilometer i et højt tempo.
Fakta
Læs mere om løbet og se startlisten på
Følg stillingen live på dagen på
VM i MTB maraton arrangeres af Haderslev Kommune i samarbejde med Trekantområdet, Sport Event Denmark og Danmarks Cykle Union.
Kontakt:
Kommunikationskonsulent Joan Løgstrup tlf.: 23 65 12 90 email: jjoh@haderslev.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/verdens-bedste-mountainbike-ryttere-klar-til-vm-i-danmark?releaseId=13659272
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **