Pressemeddelelse fra Nemlig.com
En af de mærkbare fordele for kunderne er, at tiden fra bestilling til levering bliver markant nedbragt, og i de kommende uger vil leveringsområdet i Jylland gradvist blive udvidet. Udviklingen glæder stifter og adm. direktør i nemlig.com, Stefan Plenge:
“Vi er sikre på, at hovedparten af danskerne vil købe deres dagligvarer online i fremtiden og derfor er denne udvidelse i Vestdanmark et helt naturligt skridt. Vi glæder os meget til at tilbyde bedre service med flere leveringstider og mulighed for bestilling og levering samme dag flere steder,” siger Stefan Plenge.
Med åbningen af varehuset ser nemlig.com frem til at skabe op mod 1.000 nye arbejdspladser i Aarhus de kommende år. Derfor har online supermarkedet indgået overenskomst med fagforeningen HK, så de nye medarbejdere i varehuset sikres gode løn- og arbejdsvilkår.
Varehuset udmærker sig også ved flere bæredygtige løsninger, der har været et gennemgående tema under opførelsen. Varehuset bruger eksempelvis overskudsvarmen fra kølerummene til at opvarme kontorerne, ligesom der er forberedt el-ladestandere ved alle parkeringspladser. Ligeledes kommer al strøm til varehuset fra Nordeuropas største solcellepark i Holstebro, som er etableret af Heartland-koncernen.
Varehuset ejes af Heartland-koncernen, der også er storinvestor i nemlig.com.
Åbningsfesten foregår torsdag d. 15. september
Program for åbningsfest:
Kl. 13.00 – 13.30 Ankomst og registrering
Kl. 13.00 – 15.00 Frokost fra Aarhus Streetfood madvogne og rundvisning i varehuset
Kl. 15.15 – 15.30 Indlæg ved CEO og stifter af nemlig.com, Stefan Plenge
Kl. 15.30 – 15.45 Rød snor klippes og varehuset erklæret for åbent
Hvis man som repræsentant for pressen ønsker at deltage ved åbningen af varehuset, bedes man skrive til
og få en bekræftelse på ens deltagelse.Kontakt:
Presseansvarlig Emil Ryttergaard email: ery@nemlig.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-abner-nemligcom-nyt-varehus-i-aarhus?releaseId=13659226
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **