PRM / Andelskassen i Sønderborg opruster med stærk, lokal profil

    Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

    For Michael Krogh er ærlighed, gensidig respekt samt det at skabe en god relation til sine kunder tre vigtige faktorer som kunderådgiver. På den måde kan han yde en rådgivning, der kommer hele vejen rundt om kundernes drømme og økonomiske behov.

    “Gennem gensidig respekt og ærlig dialog med mine kunder opnår vi en fælles forståelse af, hvordan de bedst mulig kommer i mål med deres økonomiske drømme til livet. Jeg udfordrer også gerne mine kunder og spørger ind til deres ønsker og behov, hvilket gør, at jeg kommer tæt på mennesket bag kunden. På den måde kan jeg lave individuelle løsninger, og i fællesskab med kunderne lægge en plan over pension, opsparing til børnenes efterskoleophold, eller hvad det nu måtte være,” siger Michael.

    Michael har igennem sin 18-årige karriere i branchen arbejdet i forskellige sønderjyske filialer og har et godt lokalkendskab. De seneste fem år har han arbejdet i Sydbank i Sønderborg, men har også tidligere været ansat i Frøs Sparekasse i Haderslev. Inden da arbejdede han seks år i Andelskassens filial i Tønder. Det er derfor også en velovervejet beslutning at vende tilbage til Andelskassen.

    “Andelskassen har en stærk lokal forankring og arbejder på en lidt anden måde end større banker. Her lægges der vægt på, at der skal være tid til rådgivning af den enkelte kunde, og det betyder også, at jeg kan fordybe mig og komme mere rundt om alle økonomiske aspekter i kundens liv, – og så har vi en unik beliggenhed, nogle fantastiske lokaler med fjordudsigt og gode kolleger, der gør det rart at møde på arbejde hver dag,” fortæller Michael.

    Michael Krogh er født og opvokset på Als. Han bor i Sønderborg med sin kæreste og deres søn på knap 3 år. I fritiden spiller han håndbold i en lokal klub og nyder at være en del af de kulturelle oplevelser i området sammen med familie og venner.

    Kontakt:

    For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/andelskassen-i-sonderborg-opruster-med-staerk-lokal-profil?releaseId=13659099

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **