Pressemeddelelse fra Københavns Professionshøjskole
Hvad skal vi lege? Det spørgsmål frekventerer mange danske daginstitutioner i løbet af en almindelig hverdag. For børn leger meget, og de fleste børn kan slet ikke lade være. Måske er det legens selvfølgelighed, der i en årrække har fået legen til at træde lidt ud af fokus til fordel for et andet vigtigt element i børns liv, nemlig læring. For selv om legen aldrig har været decideret forsvundet ud af børns hverdagsliv – så er det på mange måder som om, legen for tiden har et comeback. Det fortæller Alette Raft Rasmussen fra København Professionshøjskole. Hun forsker i leg i det landsdækkende samarbejdsprojekt og underviser på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Blandt andet i det valgfag, der heder ‘Leg, drama og fortælling’.
Et af tegnene på legens comeback er, at den som noget nyt nævnes selvstændigt i det pædagogiske grundlag i de nye styrkede læreplaner fra 2018, som er den politiske ramme omkring de danske dagtilbud.
“Legen er blevet skrevet frem, og vi skal have mere fokus på leg i institutionerne og anerkende at børns måde at være i verden på er ved at lege. At vi skal have en legende hverdag betyder ikke, at vi skal lege fra ni til ti, men at vi skal være der, når legen byder sig til, og at pædagogerne selv skal være gode til at have en legende tilgang”, siger Alette Raft Rasmussen
Hvad er leg?
Der findes flere definitioner af leg, men den Allette Raft Rasmussen helst vil pege på, er den intuitive genkendelse af legen, vi har, når vi møder den.
“Alle har en oplevelse af, hvad leg er, og kan genkende hvad leg er, når de møder den. Legen er fri, den er lystfyldt, og man synes, det er sjovt og har det godt, når man leger. Legen er også ofte spontan og opstår tit uden planlægning. I legen er processen det vigtigste. Det er ikke noget mål med legen. Legen er mål i sig selv, og når processen er et mål i sig selv, sker der ofte noget magisk. Nemlig at man opnår en følelse af flow,” forklarer Allette Raft Rasmussen, som ikke er i tvivl om, hvad leg betyder i børns liv.
Den betyder nemlig kort og godt alt.
“Det er deres måde at være i verden på. Når man leger, undersøger man verden og forstår verden og bliver klogere på sine oplevelser. De oplevelser kan også være fra fiktion, sådan at man prøver at genskabe noget, man har set på film eller læst i en bog for at forstå. Og samtidig med at man gør det, får man venner. For dem, man leger med, bliver man venner med, og man konsoliderer venskabet ved at lege. Så der sker både dannelse og den helt vildt vigtige dannelse af venskaber, mens man leger.”
Vi frarøver børn legen
Hvis rammerne er til det, vil de fleste børn også helt af sig selv have en trang til at lege og gå i gang så snart muligheden byder sig. Men det gør den ikke altid.
“Nogle gange frarøver vi børn muligheden for at lege, fordi vi strukturerer deres dag alt for meget og ikke giver dem plads til at hengive og fordybe sig i legen og udforske de ting, legen indeholder. Leg er ikke bundet op på tidsstrukturer, og der er ofte ikke tid i børns liv til bare at lege – deres leg er sat under pres på grund af de strukturer, vi har i vores verden,” fortæller Alette Raft Rasmussen.
Det kan fx være, når en sjov leg på grøn stue skal afbrydes og pakkes væk, fordi der er fast madpakketid klokken 11. Og her kan pædagogerne måske i stedet for forsøge at lade madpakkerne indgå som en del af legen, foreslår Alette Raft Rasmussen, og erkender samtidig, at det er lettere sagt end gjort. Dels har pædagogerne ofte mange andre ting, de skal tage sig af, og dels er det også for mange voksne svært at leve sig ind i og gå med på børnenes leg.
Okay at fejle og fjolle
Netop det at leve sig ind i legen er noget, der arbejdes med i valgfaget ‘Leg, drama og fortælling’, som de pædagogstuderende har på deres femte semester på Københavns Professionshøjskole.
En af dem, der har valgt at fordybe sig i legen, er Katja Andresen.
“Jeg har altid været optaget af leg og legens betydning for børn. Det er en god måde for børnene at udtrykke sig på. Legen skaber et rum, hvor alle kan være med på deres egne præmisser. Nu har jeg fået jeg har fået en masse gode værktøjer til at kunne udvikle legen, og jeg har også fået et andet blik på leg. Før var jeg nok lidt imod, at voksne blandede sig i børns leg og prøvede at styre den – men det kan sagtens være godt. Og så har jeg lært at det er okay at fejle og være fjollet,” fortæller hun og peger blandt andet på de improvisationsøvelserne, de studerende laver, som årsagen til, at hun har lært sig glæden ved at fjolle.
Noget af det, der hjælper de studerende til at leve sig ind i legerollerne og fjolle, er udklædningstøj og rekvisitter. For så snart det kommer på banen, sker der noget.
“Man indtager nogle andre roller, når man klæder sig ud, og det har vi arbejdet med; bare det at du tager noget andet på og træder et skridt ud i rummet, får dig til at træde ind i en anden rolle,” fortæller Katja Andresen, som i dagens anledning har iført sig en stor, pink paryk for at lege opdagelsesrejsende flypassager.
Legedramaet tryktester livets drama
Netop drama og redskaber lånt fra teaterets verden er en vigtig del af det teoretiske grundlag i det pædagogiske arbejde med leg, fortæller Alette Raft Rasmussen. I legeforskningen taler man ligefrem om legen som et legedrama, hvor pædagoger og andre voksne kan indtage forskellige roller. I stedet for et teaterensemble har man et legeensemble, som er en legegruppe, hvor børn og voksne leger ligeværdigt sammen.
“Legedrama er den improviserede rolleleg, hvor man i et legeensemble undersøger en given situation og leger fortællingen. Det minder måske om en teaterforestilling på scenen, hvor man indgår i roller og lever sig ind, hvordan det skal udspille sig. I legedramaet kan du undersøge nogle ting i fiktionens beskyttelse – der er hele tiden et magisk ‘hvis’. Du kan fx påtage dig nogle roller, du ikke ville påtage dig i det virkelige liv og så kan du blive klogere på, hvordan forskellige situationer vil udspille sig,” fortæller Alette Raft Rasmussen.
Legedramaet er altså stedet, hvor man kan være uvenner og skændes, selv om man er gode venner. Eller hvor det søde, milde barn kan blive til det onde, vilde barn.
“På den måde undersøger børn fx hvad ondskab er, eller hvad det vi sige at være uvenner. Det er rart at prøve det af i fiktionens beskyttelse, fordi man bliver konfronteret med det på en tryg måde, hvor nogen har sat scenen, så vi ved, det bare er noget, vi leger,” fortæller Alette Raft Rasmussen.
De fleste børn leger helt af sig selv – men der er også børn, der har brug for hjælp til at komme i gang eller komme ind i legen.
“Det er rigtig godt for børn at lege selv, men det er også vigtigt, pædagogerne er med til at sørge for, at de her ting kan ske og er opmærksomme på at sætte dem i gang, hvis de ikke sker af sig selv,” siger Alette Raft Rasmussen.
Svært for voksne at lege
Ifølge Alette Raft Rasmussen kan pædagoger indtage mange forskellige roller i legen.
Pædagogen kan fx være legeplanlægger og sørge for, at der er nogle remedier til at lege på en bestemt måde. Pædagogen kan også være legestarter og gå ind til børnene og sige ‘Skal vi ikke lege at…’. Endelig kan pædagogen også deltage i legen selv fx ved at være det farlige monster, den gamle heks eller den lille hidsige hund.
“Der er mange måder, pædagogen kan gå ind i legen på. Og den bedste måde er den, hvor han eller hun har lyst til at gå ind i legen og gør det ligeværdigt. Men det kan godt være svært. Dels fordi man måske har mange andre ting, man skal, og dels fordi, man måske ikke vant til det eller har redskaberne til det,” fortæller Alette Raft Rasmussen.
“Det er også derfor, vi tager legen meget alvorligt på pædagoguddannelsen og hjælper de studerende til at få fundet legen frem i sig selv. Vi arbejder med legen på mange forskellige måder. Dels underviser vi i det i de valgfrie kompetenceområder, men legen er bestemt også til stede mange andre steder fx i arbejdet med kreative udtryksformer og bevægelse, naturen og i arbejdet med medier. Det er nogle gange en stor udfordring for os at lege med de studerende, fordi mange af dem har lagt det bag sig som noget barnligt i overgangen til voksenlivet,” fortæller Alette Raft Rasmussen og tilføjer, at det næsten er lidt lige meget, hvad man skal overgive sig til – det svære er bare at overgive sig til legen og bryde den barriere, hvor man skal ud i det ukendte.
“Men når det først sker, så glemmer de studerende også tid og sted, og så opstår der noget magisk. Ikke bare i nuet og i legen, men i den studerendes professionelle udvikling. Når man overskrider sig selv, dannes man som menneske og det samme sker i legen, hvor man bliver kastet ud i noget, man ikke har prøvet før, eller i verdner der skal undersøges,” siger Alette Raft Rasmussen og peger på, at det de studerende lærer i legen ikke kun er at lege, men også at improvisere.
“Improvisation er en vigtig handlekompetence for pædagoger. Og i tillæg til det, arbejder vi gennem legen også med det at forholde sig åbent, nærværende og opmærksomt. Det er også vigtige kompetencer for en professionel pædagog,” fortæller Alette Raft Rasmussen.
FAKTA: STORE LEGEDAG
Fredag den 9.9.22 samlede projektet godt 300 pædagogstuderende og cirka 275 børn og deres voksne fra en lang række børnehaver på Københavns Professionshøjskole til en dag med legende workshops for at inspirere pædagogerne med sjove, nyopfundne lege.
Pædagogerne var også inviteret til foredrag med forskere, der fortalte om den nyeste viden inden for læring gennem leg.
Formålet med ‘Store Legedag’ er skabe et læringsrum for den pædagogiske praksis, hvor studerende, pædagoger og forskere samarbejder og lader sig inspirere til at skabe endnu flere legende oplevelser for børn. “Store Legedag” var arrangeret i samarbejde med LEGO Fonden og er del af LEGO Fondens internationale kampagne .
Efter legedagen får de deltagende institutioner et inspirationskatalog med de lege, der er blevet udviklet på ‘Store Legedag’.
Kontakt: Alette Raft Rasmussen, lektor, pædagoguddannelsen Københavns Professionshøjskole, tlf.: 41 89 80 01, mail:
Redaktionel kontakt: Journalist Maj Juni, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 41898145, mail: maju@kp.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tag-legen-alvorligt?releaseId=13659103
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
