PRM / Vigtigt at politisk flertal holder hånden under et turbulent energimarked

    Pressemeddelelse fra Green Power Denmark

    – Politikerne har lyttet til branchens bekymringer. Nu har vi et stærkt sikkerhedsnet, som kan gribe elselskaberne, hvis de bliver presset så hårdt økonomisk af de høje elpriser, at de ikke kan stille de nødvendige garantier, siger Kristian Jensen adm. direktør i Green Power Denmark.

    – Det er altafgørende, at Folketinget har ageret hurtigt i denne situation. Vi har oplevet en stor lydhørhed og vilje fra politisk side om at holde hånden under et turbulent energimarked. En garantistillelse gennem lån fra staten og bankerne er et effektivt værktøj, som kan forhindre at ellers sunde virksomheder bliver presset ud over kanten, siger Kristian Jensen.

    Energivirksomheder, som sælger el i markedet, kan nu få adgang til lånerammen på op til 100 milliarder kroner. Virksomhederne er udfordrede af de høje energipriser, da det er påkrævet, at der stilles en økonomisk sikkerhed. Sikkerhedsstillelserne er steget i takt med energipriserne, hvilket udfordrer selskabernes likviditet.

    – Når energivirksomhederne stiller en økonomisk sikkerhed ved køb af energi, er der normalt tale om beløb i millionklassen. Men grundet de høje energipriser løber det sig nu op i milliard beløb. Derfor er denne aftale nødvendig, hvis energipriserne forsætter med at stige, siger Kristian Jensen.

    -Sikkerhedsnettet er både til gavn for energivirksomhederne og forbrugerne. Den risiko og de store usikkerheder, der er, når man skal stille økonomisk sikkerhed i milliardklassen, kan øge markedsprisen på el og reducere aktiviteten på markedet. Sikkerhedsnettet kan være med til at stabilisere markedet og dermed også dæmpe stigningen i forbrugerpriserne, siger Kristian Jensen

    Kontakt:

    Senior presserådgiver Claus Kaae-Nielsen tlf.: 35 30 04 02 email: ckn@greenpowerdenmark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vigtigt-at-politisk-flertal-holder-handen-under-et-turbulent-energimarked?releaseId=13658983

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **