Pressemeddelelse fra Lidl Danmark
I dagligvarekæden Lidl har man et motto om at ville være danskernes førstevalg, og det er direktionen meget opmærksom på, kræver en helt særlig indsats fra især kollegaerne i butikkerne, som har den daglige kontakt med kunderne. Derfor drager Lidls seks direktører torsdag på en tredages Road Tour rundt i Danmark og besøger kædens 138 butikker for at blive klogere på, hvad der rører sig i den enkelte butik, hvordan butiksmedarbejderne oplever Lidl-kulturen og ikke mindst, hvad de har brug for, for at stå endnu stærkere.
“Formålet med at tage på Road Tour rundt i Danmark er at komme ud til vores kolleger i butikkerne og blive klogere på, hvad de mener, er det gode team Lidl, og hvordan de skaber det i dagligdagen. En god team-spirit er vigtig for, at vi har succes i Lidl. Dette gælder på tværs af hele organisationen, hvor det er essentielt med et godt samarbejde og sammenhold mellem de forskellige teams på hovedhovedet, logistikcentrene og i butikkerne,” fortæller Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl.
Initiativet bliver bakket op af René Gaarden, der butikschef i Lidl i Hillerød, som får besøg af Jens Stratmann:
“Jeg synes, det er en rigtig god idé, at direktionen kommer forbi alle Lidls butikker, så vi kan dele erfaringer med hinanden. For mig er det en af de klare styrker ved Lidl, at vi på tværs af både butikker og endda lande kan lære af hinanden, og at der er en god dialog.”
Et tættere samarbejde sikrer den gode kundeoplevelse
Lidl åbnede i 2005 sine første butikker i Danmark, som i dag er vækstet til 138 butikker fordelt rundt i Danmark med cirka 3.600 medarbejdere. Med en stigende vækst er det ifølge Lidl kun blevet endnu vigtigere at arbejde tæt sammen og holde sig opdateret på, hvad der sker i de forskellige byer:
“Det er jo vores dygtige medarbejdere i butikkerne som skaber Lidl. Derfor glæder vi os til at blive klogere på, hvordan det står til ude i den enkelte butik. Det er en vigtig viden for os, så vi hele tiden udvikler os og bliver bedre som danskernes førstevalg og som team,” fortæller Hauke Daene, HR-direktør i Lidl.
Kontakt:
Thomas Sejersen tlf.: 76 35 00 10 email: presse@lidl.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/3-dage-6-direktorer-138-butikker-dagligvarekaeden-lidl-saetter-ind-for-at-styrke-samarbejdet-pa-tvaers-af-organisationen-og-lokalomraderne?releaseId=13658880
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








