PRM / Global opbakning til Danmarks tech-løfte fra tech-giganter, regeringer og civilsamfund

    Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

    USA, Ghana, Microsoft, Twitter, Access Now og World Wide Web Foundation er blandt bidragsyderne til en dansk global videokampagne om teknologiens betydning for demokrati og menneskerettigheder, der blev offentliggjort den 5. september. Kampagnen løber frem mod FN’s generalforsamling, hvor Danmark arrangerer et Tech for Democracy event med blandt andre Microsoft, Meta (Facebook) og Github.

    Løftet er en del af Udenrigsministeriets Tech for Democracy initiativ, som samler tech virksomheder, civilsamfund og regeringer. Initiativet har startet 12 handlingskoalitioner, der bl.a. arbejder for at mindske desinformation og at understøtte fri presse i Ukraine, levere konkrete tiltag mod kønsbaseret vold online, sikre bedre udnyttelse af teknologier for at inddrage civilsamfundet, samt udvikling af strategier til at sikre troværdig information på internettet.

    “Vi kan ikke tage demokrati i den digitale tidsalder for givet – det har stormløbet på kongressen i 2021 og det massive omfang af desinformation i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine mindet os om. Med Tech for Democracy-initiativet, stiller Danmark sig forrest for at stå vagt om demokrati og menneskerettigheder i en verden, der i stigende grad er defineret af teknologi. Skal vi bevare og styrke demokratiet, skal vi bringe tech-giganter, regeringer og civilsamfund sammen om den fælles sag. Jeg er derfor meget glad for den brede støtte Danmark har modtaget, og glæder mig til at sætte vores samarbejdspartnere i stævne i New York for sammen at løfte ambitionerne og sætte handling bag ordene.” siger udenrigsminister, Jeppe Kofod.

    Den globale videokampagne for Copenhagen Pledge vil vise hvordan kampen for demokrati og menneskerettigheder i den digitale tidsalder er en del af en global dagsorden, og vil frem til FNs generalforsamling i New York øge presset for at skabe handling blandt løftets underskrivere.

    Læs mere:

    Link til Tech for Democracys hjemmeside: Frontpage – Tech for Democracy

    Link til videoerne: https://um.sharefile.eu/d-s4987a12319964f5d88a5d4083481c658


    For yderligere information: sofped@um.dk / techfordemocracy@um.dk

    Pressekontakt: pressevagten@um.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/global-opbakning-til-danmarks-tech-lofte-fra-tech-giganter-regeringer-og-civilsamfund?releaseId=13658520

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **