Pressemeddelelse fra Energistyrelsen
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med demonstration af nye, grønne energiteknologier. I årets anden og sidste ansøgningsrunde er der blevet søgt om godt 683 mio. kr. I alt er der 175 mio. kr. at gøre godt med denne ansøgningsrunde.
Den store interesse i programmet betyder, at den samlede ansøgte støtte svarer til omkring fire gange puljens størrelse. Der kan således forventes en succesrate på ca. 25 procent blandt de indsendte ansøgninger.
I oversigten nedenfor ses det, hvordan den ansøgte støtte fordeler sig på EUDP’s fokusområder. Som det fremgår, ligger størstedelen af rundens ansøgninger inden for fokusområderne “Mere grøn el – og til flere formål”, “Energieffektivisering” og “Tung transport og Power-to-X i stor skala”.
Fokusområde
| Antal ansøgninger | Ansøgt støttebeløb |
1. Mere grøn el – og til flere formål | 22 | 190.697.391,00 kr. |
2. Energieffektivisering | 17 | 131.274.249,00 kr. |
3. Persontransport og let varetransport | 2 | 11.368.154,00 kr. |
4. Tung transport og Power-to-X i stor skala | 10 | 125.017.760,00 kr. |
5. Varme og varmelagring | 5 | 24.300.727,00 kr. |
6. Grøn procesenergi | 4 | 32.342.566,00 kr. |
7. Fleksibel el-anvendelse, netudbygning og digitalisering | 5 | 37.708.563,00 kr. |
8. CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse | 5 | 115.397.906,00 kr. |
9. Andet | 4 | 15.302.779,00 kr. |
Ansøgningerne modtaget d. 2. september vil i den kommende tid blive bedømt og indstillet til EUDP’s uafhængige bestyrelse, der i december vil træffe beslutning om, hvilke projekter, der skal modtage støtte til udviklingen af ny innovativ energiteknologi.
Siden programmets etablering i 2007 har EUDP støttet mere end 1000 innovative projekter med over 5,7 mia. kr. Fælles for de perspektivrige projekter er, at de alle understøtter Danmarks målsætning om 70 procent CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Samtidig skal programmet fremme udnyttelse og udvikling af erhvervspotentialer på området til gavn for vækst og beskæftigelse.
Kontakt
- Claus Meineche, sekretariatschef for EUDP, +45 3392 7793,
- Amanda V. Laasholdt, kommunikationsansvarlig, +45 33 95 09 71,
Kontakt:
Pressemedarbejder Laura Andersen tlf.: +45 33 95 09 06 email: lrsn@ens.dk
Teamleder for Kommunikation Morten Christensen tlf.: +45 33 92 68 58 email: moc@ens.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/74-projekter-soger-om-stotte-til-ny-gron-energiteknologi?releaseId=13658463
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **