Pressemeddelelse fra Løgismose
Kim Munk kommer fra en stilling som CEO for Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S (tidligere KiMS) og ser frem til nye udfordringer hos Løgismose Food:
“Jeg finder det utroligt fagligt spændende at være med til at udvikle et så stærkt brand og få det ud til endnu flere danskere. Løgismose står for smag, håndværk og gastronomisk innovation, og jeg glæder mig til at videreudvikle samarbejdet imellem alle virksomhedens værdikæder, for at sikre disse værdiers position i markedet og ser et stort potentiale for produkter af god kvalitet”, udtaler Kim Munk.
Hos Løgismose Meyers ser CEO Jesper Uggerhøj ligeledes frem til at få en stærk profil fra fødevarebranchen med på holdet:
“Vi er glade for at kunne tiltrække en stærk profil med en solid kommerciel baggrund som Kim. Med sine stærke faglige kvalifikationer, erfaring og dedikerede tilgang er jeg overbevist om at han er den rette til at fortsætte den positive udvikling i Løgismose’ udtaler Jesper Uggerhøj
Som direktør for Løgismose Food skal Kim Munk samle og udvikle organisationen omkring Broby til fælles fremtidige gøremål, sikre virksomhedens konkurrencedygtighed, optimere såvel omsætning som indtjening, være med til at udvikle samarbejdet med kunderne, samt skabe bæredygtige innovationer og fortsætte den grønne omstilling af Løgismose.
Om Løgismose Meyers
- Fødevarekoncernen Løgismose Meyers driver de to selvstændige danske fødevarevirksomheder Løgismose A/S og Meyers A/S. Begge virksomheder ledes af CEO Jesper Uggerhøj.
- Løgismose drives som to overordnede forretningsenheder: Løgismose Wine og Løgismose Food. Løgismose Wine drives fra Nordre Toldbod i København og ledes af direktør Jasper Mohr Holm, mens Løgismose Food per 2.9.22 drives fra Broby på Fyn og ledes af Kim Munk.
- Løgismose Food i Broby producerer en lang række af de produkter, som både Løgismose og Meyers forhandler i foodservice og detail, herunder mejeriprodukter og færdigretter.
- Kim Munk er uddannet med en H.D. i Afsætning fra Odense Universitet, en MBA fra Henley Management College og har tidligere været ansat som CEO for Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S samt henholdsvis salgsdirektør og national KAM i KiMs A/S.
Kontakt:
Pr- og presserådgiver Sara Brink Larsen tlf.: 27266330 email: sabr@meyers.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kim-munk-bliver-direktor-for-logismose-food?releaseId=13658355
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








