PRM / Fire heldige danskere vandt 14 millioner i Lotto og Eurojackpot i sidste uge

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Der blev delt et par af de store præmier ud efter trækninger i Lotto og Eurojackpot i sidste uge: Den største præmie på syv millioner kroner gik til en af Danske Spils kunder, der havde købt en Lyn Lotto kupon i Kvickly på Skibhusvej i Odense.

    Gevinsten markerede et gyldent hattrick for lige præcis denne Kvickly. Det er nemlig den tredje vinderkupon, der er blevet langet over disken ved lige netop denne forhandler. Første gang var i 2003, så igen i 2005 – og nu er det altså sket for tredje gang.

    I det hele taget er Odense tilsyneladende et godt sted at spille Lotto: Det er femte gang i år, at der er udbetalt præmier i Lotto på en million eller derover i den fynske hovedstad.

    Det er dog ikke kun på Fyn, at det regnede med millioner i sidste: På den københavnske vestegn fik en dansker kontant udbytte ved trækningen i Eurojackpot, da hele 5.248.298 kroner landede i lommen hos en heldig dansker, der fik en andenpræmie i det europæiske lotteri.

    Til sidst er der to danskere, som med et skævt smil kan konstatere, at ‘lidt har også ret’, efter at deres kuponer blev udtrukket i Lottos Millionærgaranti-ordning.

    En sønderjyde fra Aabenraa og en sjællænder fra Roskilde fik hver især en rund million kroner på den konto.

    Om Eurojackpot
    Eurojackpot vindertal, tirsdag uge 35: 18, 27, 41, 45, 49

    Eurojackpot stjernetal, tirsdag uge 35: 7, 9

    – Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver tirsdag og fredag aften. Maksimumpuljen er 750 mio. kr.

    – Både spillere i Finland, Slovenien, Holland. Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge. Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark spiller med om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.

    – Den højeste danske gevinst blev vundet i 2022, hvor en heldig spiller vandt 759 millioner kroner. Kuponen blev købt i Meny i Blåvand.

    Om Lotto
    Vindertal uge 35: 2, 4, 16, 21, 24, 26, 36

    Tillægstal uge 35: 5

    – Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.

    – Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2×1 mio. kr. blandt alle spillede rækker

    – Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fire-heldige-danskere-vandt-14-millioner-i-lotto-og-eurojackpot-i-sidste-uge?releaseId=13658337

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **