PRM / Æstetisk og nostalgisk strik

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Nærvær – nostalgisk strik rummer en serie af strik, som er rodfæstet i den nordiske tradition for struktur og tone. Som det er kendetegnende for Augustins designs, dannes hver model med en enkel, taktil linjeføring og et sprog, der afsøger kontrast og volumen. Alle bogens modeller har det til fælles, at de er skabt med en omhu for detaljeringen af det simple, samtidig med at de i køn og størrelse er favnende.

    Bogen indeholder en kollektion af i alt 14 opskrifter med overviddespandet 80-150 cm, hvor hver er strikket i afdæmpede naturlige toner på store pinde.

    ANNE-SOPHIE NØRBY VELLING startede i 2015, hvad der i dag er blevet til designstudiet Augustins, under hvilket hun udvikler nostalgisk prægede strikkeopskrifter. Over årene er det blevet til et dualistisk parløb mellem arkitektfaget og strik, hvor de to baner har en til stadighed fin og afsøgende indvirkning på hinanden. På Instagram følger knap 75.000 med i Anne-Sophies nordiske strikkeunivers.
    Håndarbejde – og det at udtrykke sig gennem et taktilt medium – har altid haft en stor tilstedeværelse i hverdagen for Anne-Sophie, der som barn gik på Skals Håndarbejdsskole. Anne-Sophie er i sine designs særligt optaget af kontrastfulde møder, som danner særegne strukturer og volumener – dette hovedsageligt gennem drapering, fortætning, taktilitet og detaljeringsgrad. Samlet opstår der ved brugen af disse komponenter et nostalgisk udtryk, hvis enkle form drager en tydelig parallel til en række af de arkitektoniske principper, hun beskæftiger sig med i sit øvrige virke.

    Nærvær – nostalgisk strik er Anne-Sophie Nørby Vellings anden strikkebog. De 14 opskrifter i bogen er tidløse designs til de voksnes bæredygtige garderobe, hvor Anne-Sophie Nørby Vellings første bog, Omhu – strik til de mindste, der udkom i 2018, indeholder opskrifter til en komplet børnegarderobe.

    Fakta om bogen:

    Titel: Nærvær – nostalgisk strik
    Forfatter: Anne-Sophie Nørby Velling
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740679595
    Sidetal: 226
    Vejl. pris: 299,95 kr.
    Udgivelsesdato: 2. september 2022

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aestetisk-og-nostalgisk-strik?releaseId=13658154

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **