PRM / Anlægsgartnergruppen idverde runder milliarden

    Pressemeddelelse fra idverde Danmark

    “Strategien i idverde har fokus på at samle selskaber med forskellige kompetencer og udvikle netop disse kompetencer, så gruppen bliver den absolut førende grønne partner. Grøn Vækst, OKNygaard og Malmos har forskellige spidskompetencer som markedet efterspørger. Det langsigtede mål er at kunne tilbyde kunderne alle de kompetencer, som er nødvendige for at kunne levere komplette naturbaserede løsninger”, forklarer Morten Dohrmann Hansen, der er CEO og landechef for idverde.


    Naturbaserede løsninger

    idverde Danmark dækker alle dele af landskabs- og anlægsgartnerbranchen. Urban natur med grønne byrum, plads til leg og bevægelse i alle niveauer samt udvikling af nye grønne landskaber er en del af visionen om at være branchens bedste til at bygge, anlægge og vedligeholde grønne områder.

    Vores mål er at til en øget bæredygtighed i de løsninger vi tilbyder. Naturbaserede løsninger er vores måde, at tænke naturen ind i flest mulige løsninger. Naturen har i sig selv indbygget løsninger, på fx temperatur regulering, binding af både CO2 og regnvand, vandrensning, øget velbefindende hos både mennesker og dyr, blot for at nævne nogle af de mest åbenlyse.

    “Grøn Vækst er en stærk partner med stor viden om bl.a. biodiversitet og en tæt kontakt til det lokale marked. Det passer godt ind i vores strategi om at blive førende partner inden for naturbaserede løsninger til udemiljøer i Danmark”, siger Morten Dohrmann Hansen.


    Den grønne omstilling driver markedet

    “Vi ser flere og flere udbud, bl.a. i form af rammeaftaler, som dækker alle former for drift og pleje af udearealer. I de seneste udbud indgår der også krav om CO2-budget og CO2-regnskab, der viser den opnåede CO- reduktion”, forklarer Jakob Kristensen, der er direktør i Grøn Vækst.

    Fremtiden byder på større og mere komplekse anlægs- og driftsopgaver, som vil omfatte et markant øget behov for dataintelligens, bæredygtighedstænkning, klimasikring, CO2-fangst, vandhåndtering samt biodiversitet.

    Derfor arbejder idverde intensivt indenfor IoT og droner. Fælles systemer for CO2-dokumentation og LCA (livscyklusanalyse) samt en bæredygtighedscertificering efter den mest omfattende internationale standard – B-Corp.

    “Dokumentation er en del af de data, som skal bruges til at udvikle vores egen forretning og dermed skabe nye løsninger og merværdi for både kunderne, klimaet og den verden vi er en del af”, udtaler Morten Dohrmann Hansen, CEO og landechef for idverde.

    Kontakt:

    CEO Morten Dohrmann Hansen tlf.: +45 40 64 82 41 email: mdh@idverde.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/anlaegsgartnergruppen-idverde-runder-milliarden?releaseId=13657910

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **