PRM / Idrætsklubber i Rudkøbing scorer stor sponsorcheck

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem deres fælles sponsoraftale med OK modtager Rudkøbing HK og Rudkøbing BK et stort beløb til foreningenskasserne. Sponsorchecken lyder i alt på hele 37.222,80 kroner.

    Man kan støtte de to klubber ved at tanke hos SuperBrugsen Rudkøbing. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningerne.

    “Det er jo et ikke-uanseeligt beløb, vi får fra OK. Sponsorpengene går til bolde og udstyr, og der er ikke nogen af vores ungdomshold, der mangler noget. En klub som vores slider en enorm mængde bolde. Alene ungdomsafdelingen bruger nok bolde for mere, end det vi får fra OK, men fik vi ikke de penge, måtte vi jo grave dem op et andet sted, så støtten fra OK betyder meget for os, ” siger formand for Rudkøbing BK, Finn Pedersen.

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/idraetsklubber-i-rudkobing-scorer-stor-sponsorcheck?releaseId=13658113

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **