PRM / BESTSELLER tager del i grøn forskningsmission

    Pressemeddelelse fra Bestseller A/S

    Vi har i BESTSELLER stort fokus på innovation indenfor den cirkulære økonomi, med projekter og investeringer såsom i finske Infinited Fiber Company. Deres innovative teknologi forvandler cellulosebaserede råmaterialer – såsom bomuldsaffald – til en regenereret tekstilfiber af højeste kvalitet, der senere hen kan genanvendes i samme proces med andet tekstilaffald. Sådanne typer af teknisk innovation skal vi også kunne fostre i Danmark“, siger BESTSELLERs bæredygtighedschef Dorte Rye Olsen, som også tager del i bestyrelsen for Partnerskabet for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil.

    Tøj, sko og andre tekstiler er oftest sammensat af mange forskellige materialer, hvilket gør dem svære at genanvende. Det samme gælder plastaffald, som er en kompliceret og sammenblandet plastikstrøm. I modsætning til materialer som pap, metal og glas, som vi i Danmark er dygtige til at genbruge, ender plastik og tekstil derfor eksempelvis på forbrændingen med store CO2-udslip til følge.

    De to materialer påvirker også miljøet under produktion, og bedre recirkulering vil derfor bidrage markant til at reducere klimabelastningen og en række miljøbelastninger.

    Dorte Rye Olsen uddyber: “Det er utroligt vigtigt, at der fra centralt hold bliver afsat midler og kompetencer til et bredt innovations- og forskningsbaseret arbejde, som inkluderer erfaringer fra de virksomheder, der arbejder i feltet til daglig. Der er mange led i cirklen, og hver del involverer forskellige spillere på tværs af forskellige sektorer fra forskning til uddannelse, affaldssektoren, virksomheder og ikke mindst politikere og så forbrugere, som også skal vænne sig til nye måder at agere på.”

    Med partnerskabet skal vi sikre, at innovationskræfterne samles, så der skabes et overblik, og samtidig investeres i de rette spor for at skabe den systemiske forandring, der er nødvendig for at lykkes med en cirkulær økonomi,” siger hun.

    Konkret har BESTSELLER givet tilsagn om deltagelse i udvalgte projekter og vil bidrage med kompetencer, interne ressourcer og økonomi.

    BESTSELLER tager endvidere også del i det nyligt annoncerede ‘Sektorsamarbejde for cirkulær økonomi’, som 8. august blev lanceret af Miljøministeriet og mode-og tekstilbranchen. Gennem sektorsamarbejdet kan alle danske virksomheder deltage i vidensdeling og erfaringsudveksling – og dermed sikre fælles fremdrift og handling.

    Se Innovationsfondens pressemeddelelse om Partnerskabet for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bestseller-tager-del-i-gron-forskningsmission?releaseId=13658025

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **