Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik
I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte .
Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ‘Social beskyttelse’ i 2021.
“Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ‘Social beskyttelse’.
De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021
Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger .
Kilde:
Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i
COVID-19-test og vaccinationsindsatsen
Næstefter ‘Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020.
“Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen.
Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet.
Kompensationer til erhvervslivet
Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ‘Økonomiske anliggender’ i 2021.
“I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ‘Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen.
Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr.
De resterende poster
119 af de 1.000 kr. gik til ‘Undervisning’ i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ‘Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet.
Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er ‘Fritid, kultur og religion’ (32 kr.), ‘Forsvar’ (24 kr.), ‘Offentlig orden og sikkerhed’ (19 kr.), ‘Miljøbeskyttelse’ (7 kr.) samt ‘Boliger og offentlige faciliteter’ (2 kr.).
Kontakt:
Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller lom@dst.dk.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hvis-de-offentlige-udgifter-var-1000-kr?releaseId=13657942
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
