PRM / Søndag inviterer regionerne indenfor på de store hospitalsbyggerier

    Pressemeddelelse fra Danske Regioner

    Nabo eller bare nysgerrig? Til dagligt snurrer kraner og gravemaskiner i piruetter på regionernes store hospitalsbyggerier. Søndag den 4. september kan du komme på rundtur bag byggehegnet til Åbent Hospital 2022.

    Regionernes årlige Åbent Hospital er en chance for at møde medarbejderne på stedet og opleve, hvad de nye hospitaler byder på af banebrydende behandling, fantastisk forskning og gennemtænkte rammer for patienterne. Målet med byggerierne er at samle specialerne og skabe mere sammenhæng for den enkelte patient. Det skal føre til, at vi i Danmark kan få den bedst mulige behandling på hospitalet, så vi kan leve længere med størst mulig livskvalitet, når vi er kommet alvorligt til skade eller fejler noget alvorligt.

    Anders Kühnau: Åbent Hospital for alle

    Sidste år var Åbent Hospital på lavt blus på grund af Corona. I år sætter Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland alle sejl med 17 deltagende hospitaler og en helikopterbase – det højeste antal hospitaler siden Åbent Hospital for første gang åbnede dørene for danskerne i 2017.

    Det glæder formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:

    “Sundhedsvæsenet og hospitalsbyggerierne tilhører os allesammen. Jeg opfordrer dig til at bruge noget af søndagen på at tage til Åbent Hospital et sted nær dig. Der er noget for hele familien. Tag del i aktiviteterne og tag en snak med medarbejderne. Forhåbentlig vil du mærke, hvordan din region lægger sig i selen for at opnå landvindinger for behandlingen, bygger med patienterne i centrum og med den nyeste teknologi og viden. Kæmpe tak til medarbejderne for den store indsats med at gøre Åbent Hospital 2022 til en underholdende og lærerig dag for alle gæster.”

    Fakta: Se, hvor du kan komme til Åbent Hospital 2022

    Region Nordjylland
    Nyt Aalborg Universitetshospital

    Region Midtjylland
    Regionshospitalet Randers
    Psykiatrien i Gødstrup – OBS: Kræver tilmelding
    Regionshospitalet Gødstrup – OBS: Kræver tilmelding
    Regionshospitalet Horsens
    Aarhus Universitetshospital – AUH – OBS: Kræver tilmelding
    Akutlægehelikopterbasen i Skive – OBS: Kræver tilmelding

    Region Syddanmark
    Sydvestjysk Sygehus i Grindsted
    Det nye OUH – Odense Universitetshospital
    Psykiatrien i Svendborg
    Sygehus Sønderjylland i Sønderborg

    Region Sjælland
    Sjællands Universitetshospital, Køge OBS – Kræver tilmelding

    Region Hovedstaden
    Nyt Hospital Glostrup, Neurorehabiliteringshuset – OBS: Fuld booket
    Nyt Hospital Hvidovre – OBS: Kræver tilmelding
    Ny Psykiatri Bispebjerg -OBS: Kræver tilmelding
    Nyt Hospital Bispebjerg, somatikken -OBS: Kræver tilmelding
    Steno Diabetes Center Copenhagen ved Herlev Hospital – OBS: Kræver tilmelding
    Nyt Hospital Nordsjælland – OBS: Fuld booket – mulighed for venteliste

    Find program og mere info om alle arrangementer: www.vibyggerforlivet.dk/aabent-hospital-2022.

    Kontakt:

    Chefrådgiver Anne Mette tlf.: 9116 7399 email: ame@regioner.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sondag-inviterer-regionerne-indenfor-pa-de-store-hospitalsbyggerier?releaseId=13657836

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **