Pressemeddelelse fra OK
Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Ribe HK et stort beløb til foreningenskassen. Sponsorchecken lyder på hele 47.393,34 kroner.
Man kan støtte Ribe HK ved at tanke hos Kvickly Ribe. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.
“Sponsoraftalen med OK betyder rigtigt meget. Det er en væsentlig økonomisk indsprøjtning til en klub som vores. Vi arbejder meget med at udvikle de unge spillere og skabe de bedst mulige rammer for holdene uanset hvilket niveau, de befinder sig på. Vi skal have dygtige trænere og gode materialer, så spillerne oplever, der bliver taget hånd om dem, ” siger formand for Ribe Håndboldklub, Henrik Clausen.
“Der skal noget til for at skabe en attraktiv klub for de unge, hvor der er nogle gode rammer ud over det at spille håndbold. Vi arrangerer for eksempel fællesspisning for nogle hold og tager på ture og til stævner. Der er sponsorpengene fra OK en stor hjælp.”
Henrik Clausen glæder sig over, at aftalen med OK gavner begge parter, fordi de unge spilleres forældre og andre ofte vælger at tanke hos OK for at støtte klubben.
OK-kunder sparer pengene op
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ribe-hk-skaber-gode-rammer-for-de-unge-med-sponsorkroner?releaseId=13657981
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **