PRM / Grøn flyvetur på Klimafolkemødet i Middelfart

    Pressemeddelelse fra Billund Lufthavn

    Den 1.-3. september bliver Klimafolkemødet i Middelfart skudt af stablen igen, og der er lagt op til store debatter om den grønne omstilling i alle aspekter. Det gælder også på kajkanten ved Café Razz, hvor der om fredagen 2. september bliver parkeret et vandfly ifm. TEA’s bod vedr. PtX i Trekantområdet, hvor luftfarten også er repræsenteret.

    Vandflyet skal illustrere omstillingsparatheden inden for luftfart, og flyet er ikke kun til skue. Vandflyet letter fredag 2. september kl. 13.30 med nogle udvalgte gæster og nogle heldige vindere, der bliver fundet i en lodtrækning torsdag eftermiddag.

    – Vi glæder os til at vise vores vandflyver frem på en flyvetur, der bliver 100 procent klimakompenseret. Flyveturen bliver hen over Trekantområdet og henover flere af de partnervirksomheder, der inden for den nærmeste fremtid kommer til at spille en central rolle i omstillingen af luftfarten, fortæller Lasse Rungholm, CEO Nordic Seaplanes.

    Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn, er enig med Lasse Rungholm om, at omstillingen potentielt er lige rundt om hjørnet, men det skal hjælpes på vej af politiske beslutninger:

    – Den grønne omstilling inden for luftfart er lige rundt om hjørnet. For vi ved, hvad der skal til. Vi kan. Og vi vil lykkes med det. Snart. I Billund Lufthavn er vi i tæt dialog med luftfartsselskaberne, og engagementet for at lykkes er stort. Men det kræver nogle konkrete politiske beslutninger, før branchen kan komme videre. Det er eksempelvis beslutninger ift. prioriteringen af grøn strøm.

    Grøn brændstofproduktion i Trekantområdet

    Triangle Energy Alliance er et energipartnerskab i Trekantområdet, som har samlet virksomheder, der alle spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling i produktionen af grøn og bæredygtig energi til husholdninger, transport og industri. Flere af partnerne er også til stede på TEA’s stand i Middelfart.

    Her vil det være muligt at se – og måske – køre i en brintbil, snakke om overskudsvarme i fjernvarmenettet, men det vil også være muligt at blive klogere på, hvad fremstilling af grøn flybrændstof kræver, og at det hele er tilstede i Trekantområdet.

    – Den grønne omstilling kræver stærke partnerskaber på tværs af værdikæden. Omstillingen bliver ikke noget sololøb, der skal sidde mange med til bords. Og det gør vi i Trekantområdet, hvor vi allerede har en stærk, eksisterende energiinfrastruktur, og en PtX-fabrik i form af det ene af Danmarks to raffinaderier, der kommer til at være storleverandør af grønne brændstoffer, fastslår Søren Thomsen, direktør i TEA og afslutter:

    – Vi står flere fra partnerskabet klar på vores stand til at fortælle om Trekantområdets muligheder og ambitioner. Og så glæder vi os til at være med til at vise en brintbil og vandflyver frem til de interesserede.

    Mellemrubrik: Deltag i konkurrencen

    I samarbejde med Nordic Seaplanes giver Billund Lufthavn, Blackbird Air Charter og Triangle Energy Alliance dig en enestående mulighed for at vinde en sightseeingtur i særklasse på 20 minutter over Trekantområdet. Det eneste du skal gøre, er at besvare et enkelt spørgsmål og udfylde kontaktformularen og så indgår du i en lodtrækning om pladser i vandflyveren.

    Tryk her for at deltage i lodtrækningen om en plads på en 20 minutters rundflyvning i vandflyet.

    Deltag i presseevent

    Der bliver sendt en presseinvitation efterfølgende. Hvis du vil have mere information vedr. dette, kan du række ud til Mads Bisp Agersnap, PR Manager Billund Lufthavn, tlf. 30 16 58 77.

    Kontakt:

    PR Manager Mads Bisp Agersnap tlf.: 30165877 email: mbp@bll.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gron-flyvetur-pa-klimafolkemodet-i-middelfart?releaseId=13657310

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **