PRM / KØGE: Kvisten Taskforce bryder tavsheden om seksuelle overgreb

    Pressemeddelelse fra Kvisten

    Kvistens Taskforce af tidligere brugere inviterer alle interesserede til en aften, der handler om at leve med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Du er velkommen uanset, om du selv har været udsat for overgreb, er pårørende til en, der har været seksuelt misbrugt, eller du blot er nysgerrig efter at vide mere om emnet.

    Det sker:

    Onsdag 31. august 2022 kl. 19.00 – 21.00 Rådhusstræde 10 C, 1. sal, 4600 Køge (Center for Genoptræning og Rehabilitering).

    Kvistens Taskforce af tidligere brugere inviterer dig til en aften, hvor vi TØR

    • bryde tavsheden om seksuelle overgreb.
    • aflive myter og nedbryde tabuer om seksuelt misbrugte.
    • tale om senfølger efter seksuelle overgreb

    Jens Mortensen og Tine Jeilsø fra Kvistens Taskforce er parat til at svare på tilhørernes spørgsmål, og det er dialogen, der er i centrum for aftenens program. Han har selv oplevet seksuelle overgreb, har erfaring med senfølger, og de ved, at der er håb om at få det bedre!

    Jens Mortensen fortæller: (citatet er Oles)

    – Hvis seksuelle overgreb i barndommen forbliver hemmeligheder, er det umuligt at bearbejde senfølgerne og de voldsomme konsekvenser, som de medfører. Der er mange myter og tabuer omkring seksuelle overgreb på børn. De bidrager bestemt ikke til, at det bliver lettere at tale om det, og vi er nødt til at tale om det. Det er den eneste måde, vi kan forandre verden. Fællesskaber, som Kvisten har hjulpet mig mere, end jeg nogensinde kan sætte ord på, og det at have nogle at spejle sig i giver muligheden for at se videre, klarere og udvikle sig. De fleste, der er ramt af senfølger, går meget stille med dørene. Frygten for at være forkert og anderledes fylder så meget. Og så er der brug for, at nogen går ud og siger: “Husk, det var aldrig din skyld!”

    Senfølger efter seksuelle overgreb kan spænde vidt, lige fra PTSD, angst og depression, forskellige former for misbrug og afhængighed, svært ved at være i og bevare nære relationer og mange andre komplekse psykiske, sociale, mentale og fysiske problemer.

    Til oplægget fortæller frivilligkoordinator Peter Jørgensen om Kvistens tilbud om psykoterapi og rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.

    Kvisten er en landsdækkende social NGO, der bygger på frivilligt arbejde. Alle frivillige behandlere har en godkendt uddannelse som enten psykoterapeut eller aut. psykolog med specialisering i psykoterapi.

    Arrangementet er gratis.

    Kontakt:

    Frivillig Jens Mortensen tlf.: 60 68 00 13 email: jens@jens-mortensen.dk

    Frivilligkoordinator Peter Jørgensen tlf.: 61 68 73 57 email: peter@kvistene.dk

    Kommunikationskonsulent Inge Ramsing email: inge@kvistene.dk

    Direktør Lisbeth Høstgaard Møller tlf.: 60707257 email: info@kvistene.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/koge-kvisten-taskforce-bryder-tavsheden-om-seksuelle-overgreb?releaseId=13656102

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **