Pressemeddelelse fra Columbus
“Det har været et Q2 fokuseret på at eksekvere vores strategi og styrke organisationen samtidig med, at vi har arbejdet med at øge effektiviteten i forretningen. Vi ser fortsat gode vækstmuligheder i næsten alle Business Lines og geografiske markeder, hvorfor vi fastholder forventningerne til 2022. Et ophedet arbejdsmarked og den stigende inflation betyder, at vi har igangsat forskellige pris- og omkostningsinitiativer, som vil løfte EBITDA-marginen tilbage på et tilfredsstillende niveau”, udtaler koncernchef Søren Krogh Knudsen.
Høj aktivitet på tværs af forretningen i Q2
Omsætningen steg i Q2 2022 med 4% til DKK 390 mio., hvilket kan sammenlignes med DKK 374 mio. i Q2 2021. Omsætningen i første halvår blev på DKK 783 mio., svarende til en vækst på 6%.
Columbus oplevede i Q2 2022 en positiv udvikling i størstedelen af forretningen, hvor specielt Columbus’ svenske og norske forretning fortsatte deres stærke momentum med en vækst i serviceomsætningen på henholdsvis 9% og 6%. De strategiske forretningsområder Data & Analytics, Customer Experience og Digital Commerce voksede med henholdsvis 29%, 75% og 13%.
Effektiviteten blev yderligere forbedret i kvartalet og er i Q2 2022 opgjort til 64%, hvilket er en forbedring på 2%-point sammenlignet med de 62% i Q1 2022 og 59% i Q4 2021.
“Vores fokus på at forbedre effektiviteten begynder at materialisere sig. I Q2 2022 var effektiviteten 64% og er fortsat et af vores vigtigste målepunkter i forhold til at sikre profitabel vækst“, udtaler Søren Krogh Knudsen.
Styrkelse af organisationen og ledelsesteamet
I juni 2022 annoncerede Columbus ansættelsen af ny CFO Brian Iversen, som tiltræder pr. 1. oktober 2022. Brian kommer med stor erfaring fra andre børsnoterede selskaber og har stor erfaring med at optimere og transformere globale finansorganisationer. Derudover har Columbus pr. 1. august 2022 budt velkommen til to yderligere ledelsesprofiler:
- Claes Reinholdt Kongsdam som skal lede Columbus’ vækststrategi i Danmark med fokus på at levere værdi til kunderne og styrke markedspositionen indenfor digital rådgivning.
- Michaël Navon som skal lede udviklingen og væksten af digital og strategisk rådgivning til større virksomheder som Business Line Executive for det strategiske forretningsområde Strategy & Change.
Styrkelsen af ledelsesteamet vil accelerere Columbus’ vækstambition om at blive kundernes foretrukne digitale rådgiver.
Højdepunkter for andet kvartal 2022
- Omsætningen steg med 4% til DKK 390 mio. (Q2 2021: DKK 374 mio.)
- EBITDA faldt med 30% til DKK 16 mio. (Q2 2021: DKK 24 mio.)
- YTD-effektivitet 64%
- Styrkelse af organisationen og ledelsesteamet
- Investeringer i proces- og system understøttelse
Outlook for 2022
Baseret på de finansielle resultater for Q2 2022, den nuværende ordrebog og pipeline, fastholdes forventningerne til 2022:
- Omsætning forventes i niveauet DKK 1.525 mio. – DKK 1.625 mio., svarende til en organisk vækst på 8% – 15%.
- EBITDA forventes i niveauet DKK 120 mio. – DKK 145 mio., svarende til en vækst på 34% – 62%.
Kontakt:
Corporate Communication Director Tine Rasmussen tlf.: +45 29690677 email: TRA@columbusglobal.com
Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/columbus-q2-2022-forbedret-effektivitet-og-4-omsaetningsvaekst?releaseId=13657363
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








