Pressemeddelelse fra DecideAct
Hope Aero er en vigtig aktør i opretholdelsen af flysikkerheden med fokus på reparation og eftersyn af propeller, hjul og bremser, dynamisk afbalancering og NDT (Non-destructive testing). Inden for dette felt udvikler Hope Aero en bred og stadig voksende vifte af produkter og tjenester i hele Nordamerika og på verdensplan. Virksomheden er certificeret leverandør til bl.a. EASA, Transport Canada og det canadiske militær.
Sammen med FOCUS Management, Hope Aeros partner i strategisk planlægning, havde firmaet netop udviklet sin nye strategi for 2019, da rejserestriktionerne pludselig ændrede forudsætningerne for alle aktører i luftfartsbranchen, og virksomheden måtte sætte strategiplanen på standby. Siden 2019 har alting ændret sig fuldstændigt, og derfor er strategien blevet revideret og tilpasset den nye virkelighed. Desuden er planen blevet implementeret i DecideAct-platformen – et meget effektivt værktøj til især forandringsledelse – for at blive udbredt i hele organisationen i den kommende periode.
Formand og administrerende direktør for Hope Aero, Joel Chlan, udtaler: “Vi vil bruge DecideAct til at strømline og overvåge beslutninger på strategisk niveau og udrulle strategien fra ledelsesniveau og gennem hele vores organisation på en måde, der er synlig og klar for alle. Typisk er det svært at opretholde overvågning uden noget, der er “live” og interaktivt. En af de bedste funktioner, som jeg er stødt på i DecideAct, er ledernes adgang til at opdatere og spore og se deres mål. Jeg finder det vigtigt at holde styr på fremskridt såvel som gevinster – at have et mål for virksomhedens udvikling, som man kan bidrage til og stræbe efter dag for dag.”
CEO og medstifter af DecideAct, Flemming Videriksen, siger: “Hope Aero er en meget spændende virksomhed med en solid historie og et stort fremtidspotentiale. Vi er meget glade og stolte over, at de har valgt DecideActs strategieksekveringsløsning, og vi er meget ydmyge over for opgaven, men samtidig har vi stor tillid til, at vi kan hjælpe Hope Aero til nye strategiske landvindinger med vores infrastruktur til fremragende Strategy Execution Management og vores ekspertservice.”
Det nuværende Hope Aero blev grundlagt i juni 1993, da Helen og Harry Hope overtog ejerskabet af Hope Aero Propeller & Components Incorporated i Malton, Ontario, hvor man leverede vedligeholdelse af propeller, hjul og bremser til fly. Børnene Terry, Cathy og Michael Hope arbejdede også i virksomheden på dette tidspunkt, og i dag er en ny generation af Hope-familien en del af teamet i Mississauga, Ontario. Hope Aero betjener flere store canadiske flyselskaber samt det canadiske militær og beskæftiger flere end 100 medarbejdere på sine to lokaliteter i Toronto og Winnipeg.
Virksomhedens website: //hopeaero.com
Kontakt:
Head of Public Relations Bo Feierskov tlf.: + 45 78756550 email: pr@decideact.net
CEO, Founder Flemming Videriksen email: pr@decideact.net
Flemming Videriksen, CEO & Founder
pr@decideact.net
+ 45 78756550
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/decideact-underskriver-kontrakt-med-hope-aero—canadas-forende-specialist-i-vedligeholdelse-af-flykomponenter?releaseId=13657267
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








