Pressemeddelelse fra Furesø Kommune
Tag familien under armen og bliv underholdt i hyggelige omgivelser. Der vil være underholdning for store og små fra alle verdenshjørner. Kom og smag Furesø Street Food med gratis smagsprøver af mad fra nærmest alle verdenshjørner. Bilal Irshed Trio spiller mellemøstlig musik med indslag af elementer fra verdensmusikken.
Yuying Chen, formand for Integrationsrådet, glæder sig til en lørdag i farver:
“Farverige Furesø er en tilbagevendende tradition, der fejrer kommunens mangfoldighed. Det er en mulighed for nye og gamle borgere at mødes på tværs af kulturer og går på opdagelse i skikke og gastronomiske udfoldelser fra forskellige verdensdele. Arrangementet skaber synlighed og kendskab til mangfoldigheden i kommunen”.
Det vil også være muligt at prøve kræfter med street fodbold. FCN sætter deres pannabane op, så man kan prøve kræfter med gadefodbold. Alle kan være med.
Der vil være kinesisk kalligrafi i kreativt værksted, hvor børn og barnlige sjæle selv kan prøve at skrive kalligrafi. Det bliver også muligt at tage et slag skak mod en god ven eller en, du endnu ikke har mødt. Desuden kan man møde repræsentanter fra blandt andet Furesøs Bydelsmødre, Røde Kors Furesø samt Furesø Lektie- og Sprogcafé. Ballonmanden laver ballondyr, som man kan få med hjem.
Endeligt vil det være muligt at se Immigrantmuseets ny særudstilling om indvandrere, som i årene omkring 1900 gjorde sig skyldige i forskellige forbrydelser i Danmark.
Integrationsprisen skal uddeles
Igen i år bliver Integrationsprisen uddelt under Farverige Furesø. Integrationsprisen uddeles til foreninger, frivillige, virksomheder eller offentlige arbejdspladser, som har ydet en ekstraordinær og værdifuld indsats i forhold til at integrere nye borgere i kommunen.
“Vi opfordrer alle kommunens borgere til at komme og være med til at gøre dagen festlig – en dag, hvor mennesker mødes og nyder de kulturelle fortræffeligheder sammen i festlige rammer på tværs af mange forskellige kulturer”, siger formanden for Integrationsrådet Yuying Chen.
Kontakt:
Yuying Chen (C) email: ngc7@furesoe.dk
sekretær for Integrationsrådet Mette Ertmann Palsbjørn email: mern@furesoe.dk
By- og kulturdirektør Claus Torp email: clt1@furesoe.dk
Kommunikation tlf.: 72354012 email: kommunikation@furesoe.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mangfoldighedsfest-kulturelle-smagsprover-og-underholdning-for-hele-familien-3-september?releaseId=13657168
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








