Pressemeddelelse fra Fiskeristyrelsen
“Nordsøen” kommer, som det største af Fiskeristyrelsens fiskerikontrolskibe, til at blive spydspidsen for styrelsens fiskerikontrol til søs af fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
“Nordsøen” vil få til opgave at kontrollere redskaber, fangster, logbøger, overvåge forbudsområder, udtage prøver, deltage i redningsaktioner til søs sammen med sine to mindre søsterskibe Havternen og Havørnen. Desuden skal “Nordsøen” deltage i internationale kontrolopgaver i Nordatlanten.
Det nye 64 meter lange kontrolskib opfylder strenge krav til udledning af miljøskadelige stoffer og sikkerhed og er bygget af det vestjyske værft Hvide Sande Ship Yard, Steel and Service.
Byggeriet af “Nordsøen” til ca. 175 mio. kr. blev igangsat i 2020 efter et EU-udbud og startede i den polske havneby Gdansk, hvorefter det blev transporteret til Danmark og færdiggjort på værftet i Hvide Sande.
Efter navngivningen vil “Nordsøen” have hjemhavn i Thyborøn, hvor det vil afløse det 35 år gamle kontrolskib “Vestkysten”.
Journalister er velkomne til at overvære navngivningen. Der vil efterfølgende være mulighed for at komme ombord på skibet og stille spørgsmål til Fiskeristyrelsen og Hvide Sande Ship Yard, Steel and Service.
Tilmelding:
Journalister kan tilmelde sig navngivningen på . Der er begrænsede pladser, som vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.
Tid og sted:
– Onsdag den 24. august 2022 kl. 13:00.
– Skagen Havn (kajplads 14), Paketvej, 9990 Skagen.
Der er endvidere “Åbent skib”-arrangement i Skagen Havn lørdag den 27. august kl. 11:00 – 15:00, hvor alle interesserede kan komme ombord og se skibet.
Fotos af “Nordsøen”:
Hvide Sande Ship Yard, Steel and Service.
Kontakt:
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke) eller e-mail tlf.: 72 18 58 05
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-navngivning-af-fiskeristyrelsens-nye-fiskerikontrolskib-nordsoen?releaseId=13657048
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **