Pressemeddelelse fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet – Københavns Universitet
Det er mere reglen end undtagelsen, at forskere bruger mere end ti år på at udvikle og teste ny medicin. Desværre fører de mange timer i laboratorier ikke altid til medicin, der virker efter hensigten. Det kan den nye virksomhed BioPhenyx fra instituttet BRIC ved Københavns Universitet måske lave om på.
Ved hjælp af genteknologien CRISPR-Select, som bygger på CRISPR-teknologi, vil virksomheden teste medicin, der er ved at blive udviklet. Med teknologien undersøger de, om det, medicinen skal virke på, spiller en rolle i sygdomsudviklingen og kan altså afsløre, om medicinen vil virke.
“Vores teknologi kan fjerne noget af det gætværk, der tidligere har været i lægemiddeludviklingen. Vi kan helt præcist sige, hvad det nye lægemiddel rammer i vores celler, så vi har gjort en opdagelse, der gør, at patienter vil få bedre og potentielt billigere medicin,” siger lektorClaus Storgaard Sørensen, der er en af forskerne og stifterne af BioPhenyx.
Teknologien, de har udviklet, betyder, at forskerne kan lave bittesmå ændringer i cellerne, der hvor en ny type medicin skal virke. Derefter kan de sammenligne de celler med normale celler. Når forskerne “fodrer” cellerne med den nye medicin, kan de se, hvilke celler, der klarer sig bedst, og om medicinen virker på det, den er tiltænkt.
“Vi har lavet en videreudvikling på CRISPR-teknologien, der gør, at vi kan skaffe resultater hurtigere end tidligere, og måske endnu vigtigere, så har resultaterne nu meget høj pålidelighed,” fortæller lektor Morten Frödin, der er den anden forsker og stifter af den nye virksomhed.
Med teknologien kan de nu hjælpe firmaer, der udvikler medicin, så nye typer medicin kan blive udviklet hurtigere, med større sandsynlighed ramme præcist og mindske risikoen for bivirkninger. Teknologien kan bruges i udviklingen af alle typer medicin – lige fra smertestillende som Panodil til nye behandlinger mod kræft.
Kan skabe færre syge
Netop hvordan et nyudviklet stof rammer den celle, udviklerne gerne vil have, er en af de store udfordringer, når man skal lave ny medicin i dag. Det håber stifterne af BioPhenyx at lave om. Det fortæller Ole Bitsch-Jensen, som er civilingeniør og i mange år har arbejdet i og med medicinalindustrien, og som har været med til at starte virksomheden.
“Med vores teknologi kan vi dokumentere en hypotese fra lægemiddeludviklerne præcist og akkurat helt tidligt i processen. Det har man ikke før set nogen, der kan med samme præcision og hurtighed,” forklarer Ole Bitsch-Jensen og tilføjer, at det også vil betyde, at medicinen virker bedre og faktisk ender hos patienterne.
“Kun få af de lægemidler, man laver kliniske forsøg på, ender faktisk på markedet, fordi hypoteserne ikke kan valideres tidligt nok. Der kan vores teknologi være med til at målrette de kliniske forsøg lidt mere, og i sidste ende giver det patienterne større virkningsgrad, bedre helbredelsesdata og samfundsmæssigt bliver vi færre syge. Vi vil gerne hjælpe så mange som muligt på den mest effektive og logiske måde,” siger han.
En anden fordel ved den nye genteknologi er, at den faktisk kan være med til at lave medicin, man er sikker på virker på et bestemt menneskes sygdom. Vi ser nemlig alle sammen forskellige ud i vores gener. Det betyder, at noget medicin vil virke på nogle mennesker, men ikke på andre.
“En sygdom som kræft er forskellig fra patient til patient. CRISPR-Select kan teste, om en bestemt medicin vil virke på en bestemt patient med for eksempel kræft. På den måde kan CRISPR-Select hjælpe med at udvælge de patienter, der vil få bedst gavn af behandlingen,” forklarer Morten Frödin.
Godt iværksættermiljø har været afgørende
BioPhenyx har i midten af juni overtaget brugsretten til teknologien fra Københavns Universitet, og samarbejdet med virksomheder, der laver medicin, er allerede begyndt.
For de to forskere, der står bag den nye teknologi, har en samarbejdsparter og iværksættermiljøet på Københavns Universitet været afgørende for at starte BioPhenyx.
“Netop det, at der er en iværksætterkultur, og at vi har haft en dialog med andre iværksættere fra Københavns Universitet, har været meget stimulerende. De sagde samstemmigt, at vi skulle have en businesspartner tidligt i forløbet,” fortæller Claus Storgaard Sørensen og uddyber:
“Det er Ole, der har set markedsperspektiverne og gjort det muligt at omsætte vores teknologi til en virksomhed. Som akademiske forskere har vi stort set ingen forretningsmæssige kompetencer, og vi tænker mere i forskningshypoteser og konkret bevisførelse. Så et godt råd er tidligt i processen at involvere eksperter, der har erfaringer og indsigter fra erhvervslivet, og som har et netværk og forståelse for kunder og markedet.”
Hvad kan CRISPR-Select? Den nye teknologi, der bygger på en helt ny anvendelse af CRISPR, har fået navnet CRISPR-Select.Forskerne bruger teknologien til at lave små ændringer i cellerne og “fodrer” dem herefter med den medicin, der er ved at blive udviklet. Måden cellerne reagerer kan derefter fortælle, om medicinen virker efter hensigten. Alt efter hvordan forsøget bliver designet, kan CRISPR-select altså afsløre, om den nye type medicin rammer det i cellerne, medicinen er tiltænkt eller afgøre, hvilke patientgrupper, der kan blive behandlet med medicinen. |
Kontakt:
Pressemedarbejder Sascha Kael Rasmussen tlf.: 93565168 email: sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-genteknologi-kan-afslore-hvor-godt-medicin-virker-nu-bliver-det-til-virksomheden-biophenyx?releaseId=13657070
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
