PRM / Hvilke dyr kan bedst tåle klimaændringerne?

Ekstremt vejr som langvarig tørke og voldsom nedbør bliver mere og mere almindeligt i takt med, at den globale gennemsnitstemperatur stiger – og det bliver kun værre i de kommende årtier.

Hvordan vil klodens økosystemer reagere på det?

– Det er det helt store spørgsmål og baggrunden for vores studie, siger biologen John Jackson.

Sammen med kollegerne Christie Le Coeur fra Oslos Universitet og Owen Jones fra SDU står han bag det nye studie, der er publiceret i eLife.

Et tydeligt mønster

I studiet har forfatterne analyseret data fra 157 pattedyrsarter fra hele verden og sammenholdt dem med vejr- og klimadata fra det tidspunkt, som dataene blev indsamlet på. For hver art ligger der 10 eller flere års data.

Det har givet dem et indblik i, hvordan populationer af de enkelte dyrearter har klaret sig på tidspunkter med ekstremt vejr: Blev de flere? Færre? Fik de flere eller færre unger?

– Vi kan se et tydeligt mønster: Dyr, der lever længe og får få unger, klarer sig bedre, når ekstremt vejr rammer, end dyr, der lever i kort tid og får mange unger. Eksempler er lama, visse flagermus og elefanter versus mus, pungrotter og pungdyret woylie fra Australien, siger Owen Jones.

Dykker og blomstrer hurtigt

Store dyr, der lever længe, er bedre i stand til at klare sig gennem fx langvarig tørke; det påvirker ikke i samme grad deres evne til at overleve, til at reproducere sig selv, eller deres ungers evne til at vokse op. De kan fx investere al deres energi i et enkelt afkom eller ganske enkelt vente på bedre tider, når tiderne bliver svære.

Her er populationer af små gnavere med kort levetid mere udfordret; hvis der kommer langvarig tørke, forsvinder store dele af deres fødegrundlag hurtigere – det er fx insekter, frugter og blomster.

Men lige så hurtigt en bestand af gnavere kan dykke i ekstremt dårligt vejr, lige så hurtigt kan den blomstre op, når det ekstreme er overstået:

– Disse små pattedyr reagerer hurtigt på ekstremt vejr, og det går begge veje. Deres sårbarhed over for ekstremt vejr skal altså ikke sidestilles med risiko for udryddelse, siger John Jackson.

Han minder også om, at en dyrearts evne til at modstå klimaforandringer ikke må stå alene, når man skal vurdere artens velstand og udsathed:

– Ødelæggelse af deres habitat, krybskytteri, forurening og invasive arter er faktorer, der truer mange dyrearter – i nogle tilfælde også mere end klimaforandringer.

Dyr, vi ikke ved ret meget om

Forskernes studie giver ikke kun et indblik i, hvordan de 157 pattedyrsarter reagerer på klimafordringer her og nu. Ideen er, at studiet også kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan klodens dyr vil reagere i fremtiden.

– Vi må forvente mere ekstremt vejr i fremtiden, som dyr skal tackle. Vores analyse kan bidrage til at forudse, hvordan forskellige dyrearter kan reagere på fremtidens klimaforandringer. Selvom vi har begrænset viden om de enkelte populationer, kan vi bruge de karakteristika, som vi har defineret, siger Owen Jones.

Et eksempel er det sjældne australske pungdyr, woylien. Det er ikke en art, som biologer ved ret meget om, men fordi den har samme livsstil som mus – dvs., at den er lille, lever i kort tid og reproducerer sig selv hurtigt – kan man forudsige, at den vil reagere på ekstremt vejr på en måde, der minder om musen.

Hele økosystemer vil ændre sig

– På samme måde findes der masser af dyrearter, som vi ikke ved ret meget om, men hvis reaktion, vi altså nu kan forudsige på baggrund af deres karakteristika, forklarer John Jackson.

Forskerne forventer, at de forskellige dyrearters evne til at tilpasse sig klimaforandringerne vil føre til økologiske ændringer:

Når en dyreart skal tilpasse sig et nyt habitat som følge af klimaforandringer, kan arter blive tvunget til at flytte til helt nye områder. Hvordan det vil udspille sig og hvilken effekt, det vil have på det nye økosystem, vil også afhænge af de enkelte arters måder at tilpasse sig skiftende miljøer og vilkår.

Mest og mindst berørt af ekstremt vejr

Mindst:
Afrikansk elefant, sibirisk tiger, chimpanse, større hesteskoflagermus, lama, vikunja, grizzly bjørn, hvidt næsehorn, amerikansk bison, klipspringer, Schreibers flagermus.

Mest:
Azara’s Grass Mouse, Olive Grass Mouse, pungrotten Thylamys elegans, canadisk lemming, tundra markrotte, polarræv, lækat, spidsmus, arktisk jordegern, pungdyret woylie.

Arbejdet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.