Pressemeddelelse fra Jeudan A/S
Fremover vil adm. direktør, Per W. Hallgren, tegne direktionen i Jeudan med direktør og CFO, Søren B. Andersson, der 1. september 2022 indtræder i direktionen. Udvidelsen sker blandt andet i lyset af Jeudans stigende aktivitetsniveau.
“Jeudan har fået en størrelse, der gør det naturligt at udvide direktionen. Hvis vi ser tilbage på de seneste år, har Jeudan ikke kun oplevet en stor kundetilgang og fremgang i udlejningen, men vi har også introduceret vores kunder for en række nye initiativer. At vi nu udvider direktionen med en erfaren profil som Søren skal derfor ses som en både naturlig og rettidig udvidelse af organisationen,” siger Per W. Hallgren, der fra september deler den øverste ledelse med Søren B. Andersson.
Søren B. Andersson har siden marts 2021 været en del af Jeudans Executive Commitee med forretningsansvar for Jeudans Finansafdeling.
“Jeudan er en virksomhed med stærke værdier og en langsigtet vækststrategi, som jeg er stolt af at være en del af. Målene er ambitiøse, og fællesskabet er stærkt. Koncernens medarbejdere bidrager hver som en til den gode og tætte dialog med kunderne og den løbende tilpasning af vores vilkår, produkter og services til kunderne. Jeg ser frem til at blive en del af direktionen og fortsætte det gode samarbejde med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere,” siger Søren B. Andersson.
Søren B. Andersson er 45 år og cand.merc. i Finansiering og Regnskab fra Copenhagen Business School og ESADE Business School i Barcelona. Han har tidligere været medlem af Jeudans bestyrelse og revisions- og risikoudvalg fra 2016 og frem til 2020, hvor han udtrådte af bestyrelsen og blev ansat som økonomidirektør. Søren B. Andersson har tidligere været ansat i Demant A/S.
“Søren har et unikt kendskab til Jeudan og indgående indblik i forretningen. Vi har igennem seks år arbejdet sammen med den øvrige ledelse om udviklingen i Jeudan. Først i kraft af Sørens medlemskab i Jeudans bestyrelse og senest som tæt sparringspartner i Jeudan Executive Commitee. Jeg vil derfor se meget frem til at fortsætte udviklingsarbejdet i direktionen,” slutter Per W. Hallgren.
Kontakt:
Adm. direktør Per W. Hallgren tlf.: 39479102
Kommunikationschef Anita Overholt Nielsen tlf.: 41992628 email: aon@jeudan.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jeudan-udvider-direktionen-med-ny-direktor?releaseId=13656997
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **