PRM / Konkurrencen på dagligvaremarkedet skærpes

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    I SuperBrugsen og Kvickly skal man ikke gå og spekulere over prisen. Derfor lancerer SuperBrugsen og Kvickly torsdag et nyt prisprogram “GO’ PRIS HVER DAG”.

    I første omgang bliver 400 af de mest efterspurgte varer inkluderet i programmet – som for eksempel æg, smør, frugt og grønt, men også husholdningsartikler som vaskemidler og personlig pleje, fortæller kædedirektør for SuperBrugsen Kenneth Pedersen.

    “Vi kan se, at vores kunder efterspørger at kunne spare på husholdningsbudgettet. De køber billigere varer og mere på tilbud, og tendensen til at handle i discountbutikker frem for supermarkeder er steget. Så for os er det et svar på det,” siger kædedirektør for Superbrugsen Kenneth Petersen.

    Det nye prisprogram vil løbende blive justeret, så priserne holdes så lave som muligt.

    Kontakt:

    Kommunikations- og analysechef Lars Aarup: 30919266

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/konkurrencen-pa-dagligvaremarkedet-skaerpes?releaseId=13656969

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **