Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Der er tidligere lavet litterære vandringer bl.a. i Digtervejskvarteret, i Fruens Plantage og på Rønnebæksholm i Næstved. Og nu er turen kommet til Glumsø. Kendte forfattere som Helle Helle, Lise Nørgaard, Elsa Gress og Ole Sarvig har tidligere haft tilknytning til Glumsø. Det vil vi se lidt nærmere på. Derudover vil vi læse korte tekster, som knytter sig til turen.
Litteratur, gåtur og en god snak
Med denne tur kobler vi det litterære med det lokale og det, at komme ud og gå en tur, mens man får sig en snak. Måske har du lyst til at prøve en anden tilgang til naturen ved at høre oplæsning udenfor.
Vi starter ved Glumsø Bibliotek og går en tur gennem byen med stop b.la. ved kirken, Glumsø Bio, stationen og Café Rejseladen. Vi slutter af på biblioteket, hvor vi drikker en kop kaffe/te.
Husk passende tøj og fodtøj. Turen tager ca. 2 timer, hvor vi dels går og dels standser op og hører en kort tekst.
Arrangementet er gratis, men der er tilmelding på:
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakt:
Bibliotekar Jens Kryger Nielsen tlf.: 55884136 email: jknie@naestved.dk
Bibliotekar Vibeke Sølling tlf.: 5588 4123 email: visje@naestved.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/litteraer-vandring-i-glumso?releaseId=13656519
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **