Pressemeddelelse fra PDH Music
The Raveonettes genopfører ‘Whip It On!’ 20 år efter dens udgivelse
Med debutpladen Whip it on! blev hele verdens ører med ét rettet mod det nye danske band The Raveonettes. Whip it on! blev med sit dogmatiske koncept og en knivskarp lyd, begyndelsen på den største rockbegivenhed i nyere dansk historie.
Efter 20 år er Whip it on! lige så præcis og kompromisløs som dengang. Og efter 5 års koncertpause svinger Sune og Sharin igen pisken med en serie jubilæumskoncerter i Danmark og USA.
“… Vi er utroligt glade for at Whip It On! stadig er en enorm inspirationskilde. Den plade bestod tidens prøve. Vi er ekstremt stolte af det album og vi glæder os meget til at spille det i sin helhed sammen med andre Raveonettes klassikere.” Sune & Sharin
Sune Rose Wagner (guitar og vokal) og Sharin Foo (bas, guitar og vokal) hentede i sin tid inspiration fra 1950’ernes amerikanske rock’n’roll, 60ernes pige grupper og surf guitaren fra Californien. Tilbage i 00erne var de en del af den nye garage rock bevægelse der talte bands som The Strokes, The Hives og The White Stripes. Deres unikke bidrag var især Wagner og Foos ‘vocal candy’: de komprimerede, modale, sødmefyldte dreng/pige harmonier der stod i stærk kontrast til et eksplosivt og dissonant lyd univers. The Raveonettes er siden blevet inspirationskilde for en lang række bands, og var ifølge NME med til at udløse den amerikanske pop renaissance der fandt sted i 10erne med bands som Best Coast, The Drums og Dum Dum Girls der fandt inspiration i Raveonettes’ klassiske pop sensibilitet.
The Raveonettes der har haft en solid og urokkelig kultfanbase lige siden de udgav deres første album, vil nu gerne fejre den lyd der startede det hele. Et af dogmerne for Whip It On!, var at alle sangene blev skrevet i den samme toneart, nemlig Bb mol, og det er i den toneart, at de igen drager ud for at åbne øjne og ører i ind- og udland.
Med sig har de det originale live band, bestående af Manoj Ramdas på guitar og Jakob Høyer på trommer.
Touren er som følger:
17.11 TURBINEN. Randers
18.11 SKRÅEN. Aalborg
19.11 TRAIN. Aarhus
08.12 POSTEN. Odense
09.12 TAPPERIET. Køge
10.12 GODSET. Kolding
14.12 STORE VEGA. København
Billetinformation:
Billetsalget starter fredag 19. august kl. 10.00 via de respektive spillesteders platforme.
Kontakt:
Promotion Heidi Degn email: hd@pdh.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/the-raveonettes-genopforer-whip-it-on-pa-turne—20-ar-efter-dens-udgivelse?releaseId=13653038
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **