PRM / Letlands velfærdsminister gæster Danmark for at diskutere mindsteløn på Political Festival of Europe

    Pressemeddelelse fra Political Festival of Europe

    De nordiske lande har tradition for et velfærdssystem, hvor der er forhandling mellem arbejdstagere og arbejdsgiver med hjælp fra fagforeninger. Dette er ikke tilfældet i andre europæiske lande. EU har derfor iværksat et omfattende arbejde med at regulere arbejdsmarkedet, for at sikre at alle i Europa arbejder under ordentlige vilkår. Dette har skabt debat i Danmark, da de danske fagforeninger er uenige om, hvor meget EU skal have indflydelse på området.

    “Noget, vi blandt andet er meget optaget af i Krifa, er den lovbestemte europæiske mindsteløn, hvor holdningerne mildt sagt er delte herhjemme, og hvor vi i Krifa arbejder for, at den bliver en realitet til gavn for de arbejdende fattige i EU,” siger Eik Dahl Bidstrup, Formand i Krifa.

    “Det er sjældent set, at et EU-direktiv har skab så bred en debat som EUs forslag om passende mindstelønninger. Det er sundt med debatten, og jeg glæder mig over, at vi nu får muligheden for at få nye perspektiver med, når den lettiske velfærdsminister tager emnet op på Festivalen,” lyder det fra Stine Bosse, Formand for Political Festival of Europe.

    Som en del af Festivalens tema, Business, møder Letlands velfærdsminister, Gatis EglÄ”tis, formanden for fagforeningen Krifa, Eik Dahl Bidstrup, og næstformand for FH, Bente Sorgenfrey, hinanden til debat modereret af Jakob Nielsen, Chefredaktør ved Altinget.

    Debatten finder sted fredag d. 26. august kl. 16.00-17.00 i Mariager på Europe Stage.

    Business er et gennemgående tema i Mariager

    Political Festival of Europe er bygget op omkring i alt syv temaer, der danner grundlaget for Festivalens indhold i år. Foruden business er temaerne demokrati, klima, kultur, udenrigspolitik, sundhed og teknologi.

    Se programmet her, og følg med i Folkemødets udvikling og nyheder på sociale medier og i det månedlige nyhedsbrev.

    Kontakt:

    Kommunikationsansvarlig Stephanie Höglund email: sh@pfoe.org

    Medie Koordinator Torben Nørgaard email: tn@pfoe.org

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/letlands-velfaerdsminister-gaester-danmark-for-at-diskutere-mindstelon-pa-political-festival-of-europe?releaseId=13656935

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **