PRM / Mere leg og teatermagi til børn i Danmark

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Det Kongelige Teater fokuserer i de kommende år i endnu højere grad på tiltag målrettet børn og børnefamilier. Et af de tiltag er Postyrium – et mobilt oplevelsesunivers bestående af tre containervogne med teatermagi, ægte kostumer og interaktive aktiviteter.

    Postyrium kunne første gang opleves i efteråret 2021, og har siden haft 13 stop i byer rundt omkring i hele landet. Nu ruller det magiske teaterunivers igen og besøger yderligere fem byer i efteråret 2022.

    Mira Erik, som er administrator i Nørregaards Teater i Odense, siger om besøget:

    “Vi er vilde med, at vi – langt uden for hovedstaden – kan få besøg af Det Kongelige Teater. Det betyder meget for vores alles kendskab til Nationalscenen, at den på denne måde med teaterlegepladsen Postyrium ruller ud med sin overdådighed af kostumer, instrumenter, tåspidssko og balletskørter. Vi på børneteatret, Nørregaards Teater, glæder os til at samarbejde og være medvirkende til, at en del af Det Kongelige Teater kan blive et sted, man som Odenseborger kan opleve i sit nærmiljø.”

    Postyrium henvender sig til børn i alderen 4-10 år og kan opleves helt gratis af både skoler, institutioner og familier.

    Postyrium kommer rundt i følgende byer i efteråret. Se turnéplan her:

    • Vejle 30.08.2022 – 03.09.2022
    • Korsør 06.09.2022 – 10.09.2022
    • Roskilde 13.09.2022 – 17.09.2022
    • Svendborg 20.09.2022 – 24.09.2022
    • Odense 27.09.2022 – 01.10.2022

    Læs mere om Postyrium her: kglteater.dk/postyrium

    Kontakt:

    Kommunikations- og presseansvarlig, børnestrategi og Kgl Xtra Nathasja Lauritsen tlf.: +45 28 45 58 70 email: nlau@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mere-leg-og-teatermagi-til-born-i-danmark?releaseId=13655705

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **