PRM / Familieroman om Fiskehuset

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Hovedpersonen Jon Aslesson Aal er musiker, men tjener til dagen og vejen som såkaldt “radiatorlærer” – hjælpelæren, der står lænet op ad radiatoren, mens den rigtige lærer underviser ved tavlen.

    Han er enlig og har ikke mange mennesker i sit liv. Hans påståelige og ligefremme onkel Ivar har udpeget ham, og derved forbigået egne børn, til at arve familiens grund, Storsenn, med fiskehytte og sø, fordi Jon “mangler initiativ. Så er der ikke noget, der vil ændre sig”.

    – Hvorfor har du ikke fået dig en kone, Jon? Har du haft kærester?

    Han helmer ikke, når det gælder kærligheden.

    – Jeg har set nogle. Jeg plejer at trække mig. Bange for ikke at kunne slå til, siger jeg.

    Jon må i en uge stå for skud for onklens direkte facon, mens han bliver lært op i efterårsfiskeriets hemmeligheder og den nødvendige gøren og laden i fiskehytten. Det bliver en uge, der handler om meget andet end blot efterårsfiskeri.

    Onkel Ivar tvinger med sin direkte facon Jon til at forholde sig til sin egen tilværelse og valg i livet. Er livet blevet til det, han ønskede?

    Fiskehuset var en af de bedst sælgende skønlitterære bøger i Norge i 2021 og er solgt til udgivelse i en række lande. For Fiskehuset blev Stein Torleif Bjella tildelt Nynorsk litteraturpris 2021. Bogen har været nomineret til P2-lytternes romanpris og har været på flere avisers lister over årets bedste bøger i Norge.

    Fakta om romanen:

    Titel: Fiskehuset
    Forfatter: Stein Torleif Bjella
    Oversætter: Mai Odgaard Petersen
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740678963
    Sidetal: 156
    Vejl. pris: 229,95 kr.
    Udgivelsesdato: 17. august 2022

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/familieroman-om-fiskehuset?releaseId=13653501

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **