PRM / AiaSound Festival annoncerer ændring og nyt navn i årets line up: Tobias Rahim får senere spilletid og Branco får en afløse

    Pressemeddelelse fra AiaSound Festival

    Rapperen Branco har været nødsaget til at aflyse sin koncert torsdag den 11. august på årets AiaSound Festival i København. Aflysningen sker på baggrund af personlige forhold.

    Den officielle udmelding fra Brancos hold lyder:

    I forbindelse med en familieferie i udlandet er Brancos datter blevet indlagt på intensiv for behandling af følgesygdomme af COVID-19. Vi håber på at kunne bringe gode nyheder snart og i mellemtiden vil vi bede jer om at give familien ro og respektere deres privatliv i denne svære tid.

    Branco selv udtaler: “Mange tak for alle de bønner og positive tanker folk har sendt, det betyder mere end I forstår”

    Nyt navn i årets line up

    AiaSound annoncerer dermed endnu et nyt navn på plakaten: Den danske hitmager Emil Stabil, som fik sit gennembrud i 2015 med hits som “Er Det En Fugl” og “Swimmingpool”, og som den første rapper i Danmark landede nr. 1 på Spotify med en international feature, da han udgav platinhittet “En Sang” feat. Gucci Mane. Emil Stabil overtager Tobias Rahims oprindelige spilletid kl. 14.00 og åbner AiaSound 2022.

    Tobias Rahim får senere spilletid

    Grundet enorm efterspørgsel og den eksplosivt stigende popularitet, har festivalen valgt at rykke koncerten med Tobias Rahim frem til torsdag aften, hvor sangeren indtager den store scene på festivalpladsen. Arrangørerne giver hermed mulighed for, at endnu flere festivalgæster kan opleve den topaktuelle artist i solnedgangen i de senere timer, og skråle med på hits som “STOR MAND”, “Mucki Bar” og ikke mindst sangerens seneste udgivelse “Feberdrømmer Xx Dubai”. Tobias Rahim kan opleves på AiaSound torsdag den 11. august kl. 18.20.

    AiaSound Festival løber af stablen på Tiøren i København den 11., 12. og 13. august.

    Se det fulde line up her. (https://www.aiasoundfestival.dk/program-2022) Køb billet her. (https://shop.aiasoundfestival.dk/)

    Kontakt:

    Partner Frederik Kjærgaard email: fk@aiasoundfestival.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aiasound-festival-annoncerer-aendring-og-nyt-navn-i-arets-line-up-tobias-rahim-far-senere-spilletid-og-branco-far-en-aflose?releaseId=13656540

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **