Pressemeddelelse fra Dyson
Mange bliver irritable, man kan have svært ved at koncentrere sig, og nogle føler fysisk ubehag i form af tunge lemmer, når de har sovet dårligt. Årsagen til de mange natlige trængsler, når det er for varmt i soveværelset, er, at kroppen bruger energi på at danne sved for at komme af med varmen. Derfor er det vigtigt, at der er køligt i soveværelset.
Det er forskelligt, hvilken nattetemperatur der passer til den enkelte, men for de fleste er 16-18 grader i soveværelset optimalt. Det kan være svært at opnå under en hedebølge. Et godt råd er at lufte ordentligt ud inden sengetid. Det kan dog være svært nedkøle rummet, når det er vindstille uden for, og aftentemperaturerne er høje. Det samme gælder, hvis man sover med åbent vindue.
Derfor er der lige nu rift om ventilatorer, som kan blæse lidt luft rundt i rummet. De findes i mange varianter og prisklasser og nogle mere avancerede end andre. De senere år har coolere med indbygget luftrensning vundet frem. Ud over at nedkøle luften mere effektivt end almindelige ventilatorer renser de også luften i større eller mindre grad. Engelske Dyson tilbyder flere modeller, der ud over støv og støvmider renser luften for benzen, nikkel, bly og formaldehyd, som er usynligt for det menneskelige øje, men findes overalt i boligen.
Kontakt:
Presseansvarlig Jacob Lange tlf.: +4520763020 email: jacob@langepr.dk
Jacob Lange Lange PR 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/de-hoje-temperaturer-kan-pavirke-trivslen?releaseId=13656486
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








