PRM / Mogens Blicher Bjerregård, international rådgiver og indtil juni 2022 formand for det europæiske journalistforbund, deltager på Political Festival of Europe

    Pressemeddelelse fra Political Festival of Europe

    Tidligere formand for det europæiske journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård er blandt de mange speakers, der er en del af Festivalen. Mogens deltager på to debatter – den ene handler om respekten af forskellige kulturer og religioner i Europa, mens den anden drejer sig om ytringsfriheden og drab af journalister. Han siger:

    “Frie medier og uafhængig journalistik er helt afgørende for udviklingen af vores europæiske demokratier. Gennem de seneste år har vi erfaret, hvordan autoritære regimer ved brug af desinformation har opbygget narrativer, der har ført til konflikter og krig. Denne farlige trend, som nu også er tydelige inde i flere EU-lande, skal stoppes. Forhåbentlig vil EUs initiativ med en “European Media Freedom Act” blive et nyttigt værktøj. Vi må alle øge arbejdet for journalisters sikkerhed, pressefrihed og bekæmpelsen af straffriheden.”

    “Vi er glade for at Mogens Blicher Bjerregård deltager med sin viden som ekspert inden for kapacitetsopbygning, pressefrihedsspørgsmål og etik. Hans mangeårige erfaringer og internationale perspektiver vil give interessante diskussioner, og er et vigtigt bidrag til Festivalen,” siger Jan Bertelsen, CEO for Political Festival of Europe.

    Se programmet her, og følg med i Folkemødets udvikling og nyheder på sociale medier og i det månedlige nyhedsbrev.

    Kontakt:

    International rådgiver og tidligere formand (2013-2022) Mogens Blicher Bjerregård

    Kommunikationsansvarlig Stephanie Höglund email: sh@pfoe.org

    Medie Koordinator Torben Nørgaard email: tn@pfoe.org

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mogens-blicher-bjerregard-international-radgiver-og-indtil-juni-2022-formand-for-det-europaeiske-journalistforbund-deltager-pa-political-festival-of-europe?releaseId=13656325

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **