Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening
Tal beregnet af Dansk Ejendomsmæglerforening viser, at der i dag er flere danskere, der bor i lejeboliger end i ejerboliger.
I 2012 var der 1.295.373 boliger i Danmark, der var beboet af ejeren. Til sammenligning var der 1.205.001 boliger beboet af en lejer. Her 10 år senere er billedet noget andet. Mens der er kommet knap 10.000 flere ejerboliger, er der sket en eksplosion blandt lejeboliger, hvor der nu er 1.382.176 lejeboliger. Med andre ord er der kommet knap 177.000 flere lejeboliger på 10 år.
Et kig på regionale tal viser, at det især er det vestlige Danmark, hvor lejeboligerne har vundet indpas. Ud af de knap 177.000 flere lejeboliger, er de knap 96.000 i Jylland. Samtidig er antallet af boliger beboet af ejeren faldet med knap 5500 boliger i Jylland. Sydjylland er det eneste område i Jylland, hvor der er kommet flere ejerboliger de seneste 10 år.
Det modsatte billede tegner sig øst for Storebælt. I Byen København er der kommet 12.500 nye ejerboliger og knap 25.000 flere lejeboliger. Der er dog i forvejen tre gange så mange lejeboliger i København, end der er ejerboliger.
Kontakt:
Kommunikationskonsulent Charlotte Hede Linde tlf.: 32 64 45 78 email: chl@de.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lejeboliger-i-stigende-vaekst-isaer-i-jylland?releaseId=13656289
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **