PRM / Gundestrup Mejeri og Bryghus fra Fyn leverer ægte, håndlavet rygeost til Lidl

    Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

    Gundestrup Mejeri og Bryghus er de eneste i Danmark, der stadig laver klassisk, håndlavet rygeost efter de gamle, stolte traditioner. Her bliver hver eneste rygeost lavet på frisk, fynsk mælk, og osten forlader mejeriet igen, såÌ? snart den er røget. Køerne malkes klokken 5 om morgenen, og mælken er på mejeriet klokken 8, og herefter starter produktionen med det samme.

    Mejerietligger i naturskønne omgivelser i det sydfynske, og det var netop dét, den nuværende ejer, Jørgen Hoff, faldt for tilbage i 2007, da han købte det af Ullerslev Mejeri.

    “Jeg kom forbi mejeriet, og jeg husker tydeligt den smukke beliggenhed. Jeg besluttede mig for at købe stedet i dét sekund, mejeriet kom til salg, og nu har jeg ejet stedet i 15 år. Mejeriets hovedproduktion er i dag rygeosten, som bliver fremstillet efter de gamle, klassiske traditioner,” siger Jørgen Hoff.

    Allerede et år efter overtagelsen af mejeriet i 2008 modtog Jørgen Hoff et opkald fraLidl.

    “Jeg modtog et opkald fra Lidl, der gerne vil høre, om det er rigtigt, at jeg laver rygeost. Da jeg svarede ja, så spurgte de, om det var noget, de måtte købe. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle sige ja til Lidl. Alle har ret til en god rygeost”, siger Jørgen Hoff.

    Den eneste producent af rygeost, der fremstiller med håndkraft

    Rygeosten fra Gundestrup Mejeri og Bryghus er allerede på hylderne i Lidl, og det er, hvad indkøbsdirektør i Lidl, Rasmus Pape, kalder for et oplagt valg, da der skulle vælges lokale og danske fødevarer til butikkerne.

    “Hos Lidl oplever vi en stigende efterspørgsel på lokale og danske fødevarer, og derfor er det helt oplagt at have rygeosten fra Gundestrup Mejeri og Bryghus som en del af vores sortiment.Deres rygeost er smagen af Danmark. Rygeost er en fynsk og dansk tradition, og det er faktisk den eneste danske ost, der ikke har rødder i udlandet. Og vi er enormt stolte af at kunne præsentere denne rygeost forvores kunder,” fortæller Lidls indkøbsdirektør, Rasmus Pape.

    Jørgen Hoff er selv stolt af den lokale produktion af deres rygeost, og Gundestrup Mejeri og Bryghus er den eneste producent af rygeost, der fortsat fremstillermed håndkraft.

    “Det tager tre dage at lave vores rygeost, som vi sender ud til Lidl-butikkerne. Al vores rygeost laves friskt og kun på ordre, hvilket betyder, at vi aldrig har noget stående tilbage på vores lager. Vi får friske, fynske råvarer ind, og vi sender selv friske, fynske varer ud”, fremhæver Jørgen Hoff og fortsætter:

    “Jeg elsker hele vores proces i fremstillingen af vores rygeost. Helt fra den lokale mælk bliver tappet og sendt hen til os. Så syrner vi mælken i et døgn og dræner den igen, og derefter bliver den røget. Jeg ved godt, at det tager længere tid med vores håndlavet proces, men det, vi taber i produktionen, vinder vi i kvalitet. Rygeost er den eneste danske ost, som vi alle kan være rigtig stolte af.”

    Gundestrup Mejeri og Bryghus er stolt leverandør i Lidl-serien ‘En bid af Danmark’ – sammen med 14 andre lokale leverandører. Rygeosten fra Gundestrup Mejeri og Bryghus kan købes i alle landets 138 Lidl-butikker.

    Kontakt:

    Thomas Sejersen tlf.: 76 35 00 10 email: presse@lidl.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gundestrup-mejeri-og-bryghus-fra-fyn-leverer-aegte-handlavet-rygeost-til-lidl?releaseId=13655622

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **