PRM / Sommerens økonomiske prognose: Ruslands krig forværrer udsigterne 

    Pressemeddelelse fra Europa Kommissionen

    Kommissionen har netop udgivet sin foreløbige økonomiske prognose, (også kaldet Summer 2022 interim EconomicForecast), der forudsiger at EU’s økonomi vil vokse med 2,7 procent i 2022 og 1,5 procent i 2023. For Danmark forventes det for 2022 at være 3 procent og for 2023 at være 1,2 procent.

    Væksten i euroområdet forventes at blive 2,6 procent i 2022, justeret til 1,4 % i 2023. Den årlige gennemsnitlige inflation forventes at toppe på historiske højder i 2022 med 7,6 % i euroområdet og 8,3 % i EU som helhed, før den i 2023 falder til henholdsvis 4,0 % og 4,6 %.

    Ruslands krig tager hårdt på væksten

    Mange af de værste forudsigelser fra forårsprognosen 2022 er blevet til virkelighed. Ruslands invasion af Ukraine lægger pres på energi- og fødevarepriserne. Det betyder et globalt inflationspres, hvilket udhuler husholdningernes købekraft. Den igangværende opbremsning af væksten i USA samt Kinas strenge nul-COVID-politik spiller ligeledes ind.

    EU’s økonomi er fortsat særligt sårbar over for udviklingen på energimarkederne på grund af EU-landenes høje afhængighed af russiske fossile brændstoffer. Desuden medfører svækkelsen i den globale vækst mindre efterspørgsel på varer fra EU. Opsvinget fra sidste år og et godt første kvartali2022 hjælper dog på årets vækstrate.

    Den økonomiske aktivitet resten af året forventes at være afdæmpet, på trods af en lovende sæson for sommerturisme. I 2023 forventes den kvartalsvise økonomiske vækst at tage fart på baggrund af et robust arbejdsmarked, afdæmpet inflation, støtte fra genopretningsfonden og destadig store opsparinger, som europæerne har.

    Samlet set ser det ud til, at EU’s økonomi fortsætter fremad, men i et betydeligt langsommere tempo end forventet i forårsprognosen 2022.

    Rekordhøj inflation forventes at aftage i 2023

    Inflationen har ramt rekordhøjder i juni, da energi- og fødevarepriserne fortsatte med at stige, og prispresset har smittet af på andre varer. I EU sprang inflationen et helt procentpoint fra 7,8 % i marts til 8,8 % i maj.

    Kommissionen forudsiger, at EU i 2022 vil have haft en inflation på forbrugerpriserne på 8,3 procent.For Danmark vil det være 7,5 procent. I 2023 forventes inflationen på forbrugerpriserne at falde til 4,6 procent i EU og 3,4 procent i Danmark

    Kontakt:

    Pressemedarbejder Lars Svensmark tlf.: 29 39 81 40 email: lars.svensmark@ec.europa.eu

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sommerens-okonomiske-prognose-ruslands-krig-forvaerrer-udsigterne-?releaseId=13655480

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **