PRM / Sagsbehandlingstiden for Esbjerg Kommunes landmænd er halveret på et år

    Pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune

    Samarbejde og god dialog fra starten er hemmeligheden bag en halvering af ventetiderne i sagsbehandlingstiden for landmændene i Esbjerg Kommune.

    “Det er jo fantastisk for vores mange landmænd her i Esbjerg Kommune. Vi har igennem de seneste år talt meget med forvaltningen om, hvor vigtig dialog og samarbejde er, så vi fra starten kan lave de rigtige sager, der kan realiseres, og ikke spilde en masse arbejde på sager, der ikke er realiserbare. Det har givet pote, fortæller Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening.

    Vigtig med god service

    Det er Miljøstyrelsen, der netop har offentliggjort sagsbehandlingstiderne for 2021 for landbruget, der viser, at Esbjerg Kommune nu har landets tredje korteste sagsbehandlingstid i landsbrugssager. Mens sagsbehandlingstiden på landsplan er på 4,9 måneder, så kan landmændene i Esbjerg Kommune nøjes med 2,2 måneder.

    Det glæder formanden for Klima & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, at forvaltningen har formået med god dialog med landmændene at få bragt sagsbehandlingstiden så betydeligt ned:

    “Vi har ca. 500 aktive landbrug her i Esbjerg Kommune, så det er et stort og vigtigt erhverv her i kommunen, derfor er det glædeligt, at vi kan levere så god service til dem,” lyder det fra en tilfreds udvalgsformand, Jørgen Ahlquist.

    Ud af tallene kan man tilmed læse, at sagsfristen på 90 dage bliver overholdt i 88 procent af sagen. De 88 procent skyldes udelukkende en enkelt sag, der tog 100 dage at sagsbehandle. Ellers har tidsfristen på de 90 dage været overholdt i alle sager.

    Se listen fra Miljøstyrelsen her.

    Ser man på tallene for 2022 ser tendensen med faldende sagsbehandlingstider i Esbjerg Kommune ud til at fortsætte.

    Kontakt:

    Jørgen Ahlquist, formand Klima & Miljøudvalget, mobil: 27245282, mail: jahl@esbjerg.dk

    Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening, mobil: 51272215

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sagsbehandlingstiden-for-esbjerg-kommunes-landmaend-er-halveret-pa-et-ar?releaseId=13654875

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **