Pressemeddelelse fra Dansk Metal
Aftalen var, at SAS kunne operere et begrænset antal flyvninger til destinationer, som var svært tilgængelige, og hvor der ikke fandtes alternative hjemrejseveje. I løbet af weekenden har vi set, at der bliver sat flyvninger op til destinationer som Rhodos, Kreta, Larnaca, Palma og Split – alle disse er destinationer, hvor der en stor mængde trafik, og dermed også mange alternativer til hjemrejsen.
I tillæg var det intentionen, at SAS skulle omdisponere anden kapacitet for at hente charterpassagerer hjem, noget SAS har valgt ikke at gøre – af kommercielle hensyn.
Vi noterer også, at SAS iværksatte udkald af besætninger til flyvninger før der var indgået en aftale med SPG. På trods af, at det tidligt stod klart, at SAS ikke håndterede aftalen efter intentionen, valgte SPG at gennemføre flyvningerne over weekenden.
Da SAS endnu en gang ikke håndterer aftalen i tråd med intentionen, ser SPG sig nødsaget til at afslutte dispensationen vedrørende charter efter sidste flyvning, i dag, d. 10 juli. 2022.
SAS Pilot Group
v/formand Martin Lindgren
Kontakt:
Hanne Ahrensbøll tlf.: +4523297802 email: haah@danskmetal.dk
Kontakt:
SAS Pilot Group Næstformand Henrik Thyregod – 40551000
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sas-pilot-group-dispensation-fra-strejke-praktiseres-ikke-efter-intensionen?releaseId=13655280
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








