Pressemeddelelse fra Dansk Metal
“Når man kender SAS’ historik med datterselskaber, så er det meget opsigtsvækkende, at SAS-ledelsen har oprettet et nyt datterselskab lige netop dagen efter, at piloterne varslede strejke første gang. Vi vil ikke risikere, at ledelsen igen laver det samme nummer med at flytte arbejde og produktion over i tomme selskaber for at omgå overenskomsten. Det er det, de tidligere har gjort med datterselskaberne Link og Connect. Derfor har vi varslet blokade mod det nye selskab,” siger forhandlingschef i Dansk Metal Keld Bækkelund Hansen.
Piloterne sendte deres første strejkevarsel den 9. juni. Den 10. juni aktiverede SAS et nyt datterselskab ved navn SAS Crew Services Danmark A/S. Direktion og bestyrelse i det tomme datterselskab er nogen af de øverste folk i SAS.
Kontakt:
Pressechef Rasmus Thye Lynghøj tlf.: 30767127 email: raly@danskmetal.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-metal-varsler-konflikt-og-blokade-mod-nyt-datterselskab-i-sas?releaseId=13655062
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **