PRM / Historiske klimaaftaler sender Hjørring Kommune helt frem på den grønne bølge

    Pressemeddelelse fra Hjørring Kommune

    Og det er ikke småting, der er tale om. I en nyligt vedtaget klimahandleplan går Hjørring Kommune foran med en ambitiøs målsætning, der med hele 86% CO2-reduktion i 2030 langt overstiger Parisaftalens. Her er stærke partnerskaber afgørende.

    – Det er klart, at hvis vi skal i mål med så ambitiøs en plan, kan vi som kommune ikke klare det alene. Succesen er afhængig af et godt og konstruktivt samarbejde mellem både kommunens borgere, erhvervsliv og hele civilsamfundet, og derfor kan man også kun være begejstret for at se, at så mange lokale aktører bakker op om indsatsen og også er villige til at ofre noget, udtaler borgmester, Søren Smalbro (v).

    Blandt deltagerne og de kommende klimapartnere tæller blandt andre Røde Kors, Hjørring Gymnasium og HF, Vendelbo Spedition, LandboNord og Krone Vinduer, hvilket også vidner om et stort vid og spænd, når det fx gælder brancher og klimaaftryk. Men på tværs af hele partnerskabet er der stor enighed om, at den grønne omstilling er vigtig og afgørende for vores fælles fremtid. Ikke kun på grund af de dystre fremtidsperspektiver, der ligger i ikke at foretage sig noget, men også på grund af et ikke uvæsentligt potentiale for mange nye grønne jobs på tværs af mange sektorer i hele kommunen.

    – Vi har indgået en samarbejdsaftale, fordi det er vigtigt at vi i ungdomsuddannelserne formidler og arbejder konkret med den grønne omstilling, klima og adfærd. Vores bestyrelse synes, at det er så vigtig og afgørende en sag, at det faktisk er blevet en del af vores strategi. Vi glæder os til samarbejdet og til at finde innovative løsninger sammen med virksomheder og kommune, fortæller rektor på Hjørring Gymnasium og HF, Elsebeth Gabel Austin.

    Ordlyden i de forskellige partnerskabsaftaler varierer fra partner til partner, og tager udgangspunkt i den enkelte aktørs muligheder for at bidrage. Ens for dem alle er dog, at man forpligter sig på et øget samspil organisationer og myndighed imellem, med særligt fokus på bæredygtighed, klima, klimaforandring, omstilling til vedvarende energi og fremtidens arbejdskraft.

    For at kunne udgøre Hjørring Kommunes officielle bidrag til Parisaftalen, skal klimahandleplanen, der netop er vedtaget af Hjørring Byråd, efter sommerferien sendes til endelig godkendelse hos den internationale organisation C40, der er sekretariat for sammenslutningen af klima-proaktive mega- og storbyer i hele verden, der har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser, og som er en drivkraft i indsatserne omkring Parisaftalen.

    På hjemmesiden denstoreklimarejse.hjoerring.dk kan du læse mere om klimahandleplanen og blive klogere på hvordan et samlet Hjørring Kommune de kommende år frem mod 2050, vil arbejde for fuld klimaneutralitet. Her kan du også se, hvordan du selv kan blive en aktiv medspiller i den grønne omstilling – både som virksomhed, organisation, forening og borger. Det er desuden fortsat muligt at blive partner i projektet, og dermed står klimapartnerskabet klar til at byde flere virksomheder og organisationer indenfor i klimaklubben.

     
    Se hele klimapartnerlisten

    • Hjørring Gymnasium og HF
    • UCN (Hjørring)
    • LOF (Liberalt oplysningsforbund)
    • Røde Kors
    • Kornets Hus
    • LandboNord
    • Byggesocietetet
    • Vendelbo Spedition
    • Biogasanlæggene
    • LBT Agro
    • GrønGas
    • Rønnovsholm Biogas
    • Sindal Biogas
    • Vrejlev Bioenergi
    • BB Bioenergi
    • Arkitektfirmaet Hovaldt ApS
    • AVV I/S
    • DanHatch Denmark A/S
    • Water Company ApS
    • Erasmus og Partnere A/S
    • Greenway – Denmark ApS
    • Vendia Grafisk
    • Krone Vinduer A/S
    • Hirtshals Havn A/S
    • ThermIT ApS
    • Nordsøen Oceanarium
    • Vrå Dampvaskeri A/S

    Kontakt:

    Vil du vide mere? Kontakt…

    Borgmester Søren Smalbro, tlf. 72 33 30 10 borgmester@hjoerring.dk
    Udvalgsformand Søren Homann, tlf. 41 93 77 49, soeren.homann@hjoerring.dk
    Projektleder Maj-Britt Jensen, tlf. 72 33 66 02, maj-britt.jensen@hjoerring.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/historiske-klimaaftaler-sender-hjorring-kommune-helt-frem-pa-den-gronne-bolge?releaseId=13654878

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **