Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet
Søren Fryd Birkeland blev uddannet som læge ved Aarhus Universitet i 2001 og cand.jur. fra Syddansk Universitet i 2007. Efter ansættelse i psykiatrien blev han uddannet speciallæge i almen medicin. Han har skrevet ph.d. i folkesundhedsret (Syddansk Universitet, 2012) og klinisk medicin (psykiatri, Københavns Universitet, 2018). Han er særligt optaget af spændingsfeltet mellem sundhedsvidenskab og retsvidenskab, herunder patienters og sundhedspersoners retsforhold og med psykiatrien som fokusområde.
Siden 2019 har Søren Fryd Birkeland været ansat som overlæge ved Open Patient data Explorative Network i Odense. I sit virke som professor skal Søren Birkeland forske i de retlige udfordringer og potentialer, som knytter sig til at yde kvalitets psykiatrisk behandling i dagens sundhedsvæsen. Et vigtigt aspekt af denne forskning er reguleringen af tvang. Sideløbende skal han videreføre sin forskning i OPEN omkring bl.a. brug af patientklager i patientsikkerheds- og kvalitetsudviklingsøjemed, lige som det er intentionen at bringe psykiatriforskningen og OPEN endnu tættere sammen.
Privat bor Søren Birkeland på Midtfyn med sin hustru, som er klinisk psykolog samt tre børn på 15, 18 og 20 år. Han er født i 1973 og opvokset i Odense. Han holder sig i form med løb og går også gerne tur i det midtfynske med familien.
Kontakt:
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-professor-i-psykiatri–og-sundhedsret?releaseId=13654750
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








