PRM / Danskerne har 1,35 mia. kr. til gode i feriepenge – tjek borger.dk

    Pressemeddelelse fra ATP

    Det er ATP, som administrerer FerieKonto. Her vil man gøre, hvad man kan for, at så mange som muligt får deres penge. Koncerndirektør Anne Kristine Axelsson siger: “Vi opfordrer til, at man tjekker, om man har feriepenge til gode. Det er penge, som man har optjent og kan få udbetalt, hvis man har afholdt ferien. Man kan se beløb og søge om udbetaling på borger.dk.”

    Man kan søge om sine feriepenge og læse mere på borger.dk: https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=75509c74-cefd-4d4e-9bec-c25519a34aea

    Om årsagen til, at der er fortsat er feriepenge, der ikke er udbetalt, siger Anne Kristine Axelsson: “Det er svært at vurdere præcist, hvad der er årsag til, at der ikke er blevet ansøgt om feriepengene. Det kan skyldes, at danskernes feriemønster har været forandret af COVID-19. Der blev desuden indført en ny ferielov i efteråret 2020, som også kan have påvirket feriemønstret.”

    Det er typisk ungarbejdere og personer, som skiftede job sidste år, der kan have feriepenge til gode.

    Fakta:

    • Der er pr. 1. juni 2022 ca. 1,35 mia. kr. i ikke-hævede feriepenge.
    • Det er feriepenge, der kunne holdes ferie for i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
    • Ca. 350.000 lønmodtagere har penge til gode
    • På borger.dk kan man se, om man har feriepenge til gode fra sidste år
    • Har man feriepenge til gode for ferieafholdelsesperioden, der sluttede d. 31. december 2021, kan man søge om dem frem til den 30. september 2022
    • Herefter overføres pengene til Arbejdsmarkedets Feriefond, og man skal ansøge om pengene hos dem
    • Selvom man har feriepenge til gode, er det ikke alle, som har ret til at få dem udbetalt. Det kan være fordi, man har fået offentlige ydelser i samme periode

    Kontakt:

    Seniorpresserådgiver Christian Frederik Mortensen

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskerne-har-135-mia-kr-til-gode-i-feriepenge-tjek-borgerdk?releaseId=13654342

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **