PRM / Stjernearkitekts museum indvies under stor international bevågenhed i lille vestjysk by

    Pressemeddelelse fra FLUGT – Refugee Museum of Denmark

    INDVIELSE

    Når FLUGT – Refugee Museum of Denmark indvies i dag klokken 15 i den lille vestjyske by Oksbøl, bliver det under overværelse af prominente gæster og cirka 40 pressefolk fra ind- og udland.

    De mange gæster vil få oplevelsen af et betagende museumsbyggeri, der både i arkitektur og udstillinger sætter en helt ny standard for museer.

    Kompromisløs arkitektur og udstillinger, der kobler historie og aktualitet

    I FLUGT smelter fortid og nutid sammen i et byggeri, der på én gang respekterer stedets historie og peger ind i fremtiden. De oprindelige bygninger fra danmarkshistoriens største flygtningelejr er bevaret og har fået tilføjet en spektakulær cortenstålsklædt nybygning.

    Indenfor giver innovative og inddragende udstillinger de mange flygtningehistorier liv og inviterer til refleksion og samtale.

    Citater

    Bjarke Ingels, CEO, BIG – Bjarke Ingels Group:

    “Museet FLUGT behandler et tema, der er en del af vores historie, og som netop nu er blevet højaktuelt igen med flygtningestrømmene fra krigen i Ukraine. Derfor har vi skabt en arkitektonisk ramme, der forbinder fortiden med nutiden – hvor de nye bygningskroppe er direkte formet af deres forbindelse til de historiske bygninger. Det har været en hjertesag for tegnestuen og for mig selv at være involveret i dette projekt, der skal formidle en af de største udfordringer, verden står overfor i dag.”

    Erik Bär, CEO, Tinker Imagineers:

    “Vi er beærede over at designe udstillingerne til et så vigtigt projekt i Danmark. Det at være med til at skabe et museum om så aktuelt et emne har gjort opgaven ekstra meningsfuld og relevant for os.”

    Fakta

    • Til indvielsen deltager: H.M. Dronningen, Tysklands vicekansler Robert Habeck, indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, tysk minister for internationale kulturspørgsmål Katja Keul og museets arkitekt, Bjarke Ingels.
    • Den tyske stat og delstaten Slesvig-Holsten samt Varde Kommune har ekstraordinært støttet opførelsen af museet.
    • Udstillingerne er muliggjort med generøs støtte fra bl.a. Nordea-fonden, Augustinus Fonden og Jyllands-Postens Fond.
    • Der er brugt 50 tons cortensstål til nybygningen.
    • Museets foyer er skabt af 110 limtræsspær, der tilsammen danner den svungne form. Ikke to af de 110 spær er ens.
    • Oksbøllejren var cirka fire kvadratkilometer og otte km i omkreds.
    • Da lejren var størst husede den 35.000 flygtninge, og svarede i størrelse til Danmarks femte største by.
    • Museet åbner for offentligheden den 29. juni.
    • Læs mere om FLUGT – Refugee Museum of Denmark på www.flugtmuseum.dk.

    Kontakt:

    For information om museet kontakt:

    Louise Thuesen
    Leder af PR- og Kommunikation, Vardemuseerne
    22 65 52 04
    lth@vardemuseerne.dk

    For information om akkreditering kontakt:

    Søren Toksvig Jensen
    Kommunikationschef, Varde Kommune
    61 63 98 01
    srej@varde.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stjernearkitekts-museum-indvies-under-stor-international-bevagenhed-i-lille-vestjysk-by?releaseId=13654247

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **