PRM / Ny aftale giver ledige en bedre vej gennem beskæftigelsesjunglen

    Pressemeddelelse fra Akademikerne

    Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz udtaler:

    “Det er en god aftale, omend vi i det akademiske fællesskab meget gerne havde set, at det var de første 6 måneder og ikke kun 3. For de ledige betyder aftalen mere tid til at finde et job i starten af deres ledighedsperiode, da de ikke både skal møde op i kommunen og i a-kassen til et væld af samtaler. Rigtig mange ledige lander selv et job inden for kort tid; uden hjælp fra beskæftigelsessystemet. Der er ingen grund til, at de bruger tid på møder med kommunen i stedet for jobsøgning.”

    Lisbeth Lintz fortsætter:

    “Aftalen betyder også, at det bliver nemmere for virksomhederne at finde de rigtige medarbejdere. Fordi a-kasserne har større viden om deres medlemmers fagligheder og kompetencer. Og fordi a-kasserne, i modsætning til jobcentrene, kan sætte virksomhederne i kontakt med relevante ledige i hele landet – og ikke kun ledige fra egen kommune”.

    Den nye aftale er en del af den besparelsesplan, som blev vedtaget ifm. finansiering af “Arne-pensionen”, dvs. tidlig ret til pension for visse grupper, og forventes at træde i kraft fra 1. januar 2024.

    Lisbeth Lintz afslutter:

    “Det er urimeligt, at et flertal på Christiansborg aktivt har valgt at placere ansvaret for ledigheden udelukkende hos de unge, der ikke har et job på hånden efter endt uddannelse. Senest ved at forringe ledige unges dagpengesats og dagpengeperiode. Set i det lys er det positivt, at regering og støttepartier nu tager ansvar og forkorter afstanden mellem ledige og virksomheder på tværs af kommunegrænserne.”

    For yderligere kommentarer, kontakt formand Lisbeth Lintz på 24888442 eller på ll@ac.dk.

    Kontakt:

    Yasmin Davali email: yd@ac.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-aftale-giver-ledige-en-bedre-vej-gennem-beskaeftigelsesjunglen?releaseId=13654190

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **