Pressemeddelelse fra Forsikring & Pension
Sankthansaften er en dejlig tradition, hvor man mødes til fællessang og hygge om bålet.
– Det er hyggeligt, og også derfor er det vigtigt at passe ekstra godt på. Hvis flammerne i et sankthansbål først breder sig og får fat, kan det blive ekstremt farligt, siger forsikringsekspert Anne Garde Slothuus fra Forsikringsoplysningen.
Hvis et sankthansbål ender med at give en brandskade på fx et hus, vil brandskaden som udgangspunkt være dækket af husforsikringen.
– Men det kræver, at man ikke har udvist groft uagtsomhed omkring bålet. Man skal holde godt øje med bålet, og det skal være placeret i god afstand til brændbart materiale. Husk også god afstand til træer, der nemt kan antændes af varmen, råder Anne Garde Slothuus.
Hun råder også til, at man kun bruger rent og tørt træ og undgår affald, gamle træmøbler og lign.
Husk også at tjekke om pindsvin eller andre smådyr gemmer sig i grenene, inden der tændes ild.
Gode råd fra Beredskabsstyrelsen:
Ved afbrænding af bål anbefales:
- 30 meter fra bygninger med hårdt tag.
- 60 meter fra letantændelige markafgrøder.
- 200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger m.v. samt oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale.
- Brug aldrig brandfarlige væsker. Bruge i stedet en lang fakkel for at nå ind til kernen i bål.
- Sørg altid for at holde øje med bålet, hold afstand og vær opmærksom på børn og dyr omkring det.
- Hav altid vand – helst en vandslange – i nærheden af bålet og sørg for, at bålet er forsvarligt slukket, inden du forlader det. Hæld vand på og bevar opsyn med bålstedet.
- Ring 1-1-2, hvis der opstår brand.
- Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, så lad være med at tænde bålet.
Undersøg altid, hvad der gælder i din kommune, og tjek
, om der er indført et afbrændingsforbud.Kontakt:
Jørgen Kjær Thomsen – pressetelefon 41 91 91 01
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gode-rad-til-en-brandsikker-sankthansaften?releaseId=13654128
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **