PRM / Telia ansætter Eva Lundgren som Brand- & Marketingdirektør

    Pressemeddelelse fra Telia Danmark

    Eva har mere end 20 års erfaring med marketing. Hun kommer fra en stilling som Group Marketing Director i Bellagroup, og har tidligere bl.a. været Head of Marketing Effectiveness, Planning and Creative Brand Development i Thomas Cook Northern Europe samt Head of Brand & Marketing i Spies A/S, hvor hun stod bag den prisvindende kampagne “Do it for Denmark”.

    Hos Telia kommer Eva til at arbejde tæt sammen med de øvrige salgs- og servicekanaler for at sikre gode kundeoplevelser og med ansvaret for at styrke Telias brands og positioner på markedet. Sidste år relancerede Telia de tre brands, så de står skarpt i markedet med Telia Privat, der dækker familiens behov for mobiltelefoni, internet og underholdning, Telia Erhverv til de danske virksomheder samt lavprisselskabet Call me.

    “Eva er en innovativ, kreativ og modig marketingprofil med mange interessante erfaringer og successer i rygsækken. Hun er rutineret i at balancere branding- og kampagneaktiviteter i konkurrenceintensive brancher. Jeg glæder mig at få hende ombord,” siger Lone Hendriksen, direktør for Telias danske privatmarked.

    Gennem hele karrieren har Eva været med til at udvikle kommercielt succesfulde brands. Hun har bl.a. erfaring med kunderejser, digitale løsninger, branding, medieplanlægning og kreativ produktion.

    “Jeg ser frem til at starte i rollen som Brand & Marketing Director i Telia, hvor hverdagen byder på talrige taktiske indsatser samt den langsigtede opgave med at bygge stærke brands. Jeg vil bidrage med et stærkt kundefokus, en innovativ tilgang tilsat en god portion mod, for at vi som team kan skabe resultater på både kort og længere sigt.”

    Uddannelsesmæssigt har Eva en Cand. Merc. i Marketing fra Copenhagen Business School suppleret med bl.a. en elitecoach-uddannelse fra Team Danmark.

    Se hele Eva Lundgrens profil på Linkedin: https://dk.linkedin.com/in/eva-lundgren-9b5a8b3

    Kontakt:

    Kommunikationschef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/telia-ansaetter-eva-lundgren-som-brand–marketingdirektor?releaseId=13653989

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **