Pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse
Nødsignalerne om usund avl i landbruget er tydelig disse år. Et vigtigt af dem er optællingen af underudviklede pattegrise – såkaldte delfingrise – i de danske svinestalde. Hver femte levendefødte, danske gris er en såkaldt delfingris. Det svarede ifølge Dyrenes Beskyttelses beregninger til cirka 8 millioner grise i 2020.
Danske søer får de formentlig største kuld i verden. Det er resultatet af årtiers avlsprogram i branchens eget avlsselskab. Men med de meget store kuld følger mange små og svage grise, som dør kort før, under, eller i dagene efter fødsel. Konkurrencen om næring i de ekstremt store kuld starter allerede i fostertilstanden. Med så mange fostre i soens livmoder får mange grise ikke tilstrækkeligt med næringsstoffer og undervikles.
En delfingris har tilstanden IUGR, som står for intra uterine growth retardation. Grisene har mindre energireserver, større varmetab, er mindre mobile og optager mindre råmælk. De har små, asymmetriske kroppe med store delfinformede hoveder, rynker omkring munden og hår uden groretning på hovedet. Der er yderst få billeder af delfingrise, men et speciale fra SCIENCE Københavns Universitet viser forskellen på delfingrisen og dens søskende.
Bidrager til høj dødelighed
Dødeligheden er høj hos delfingrise. Risikoen for at dø er næsten fem gange så høj for grise med udtalt IUGR og dobbelt så høj for grise med mindre udtalt IUGR. I alt var 10.8 pattegrise millioner pattegrise 2021 dødfødte, døde under/efter fødslen eller døde efterfølgende, inden de blev taget fra soen. Med 46 millioner nye pattegrise i Danmark det år var dødeligheden for pattegrise 23,4 procent.
Problemet med delfingrise har været kendt af erhvervet i mange år, men avlen for større kuld er fortsat. Dette til trods for at undersøgelser viser, at for hver ekstra gris i kuldet falder den gennemsnitlige fødselsvægt med ca. 20 gram samtidig med, at andelen af grise, der fødes med mild IUGR og IUGR stiger med henholdsvis 0,5 procent og 0,7 procent.
I 2004 blev avlsmålet for søer rettet mod antallet af levende grise på dag fem efter fødsel – også kaldet LG5. Indtil da var der avlet for antal grise ved fødsel.
LG5 har medført, at den gennemsnitlige kuldstørrelse er steget med fem grise siden ændringen og i 2020 var den gennemsnitlige kuldstørrelse 19,6 grise, når de dødfødte tælles med
Kræver lovindgreb
De mange delfingrise og døde pattegrise får Dyrenes Beskyttelse til at kræve et indgreb fra politikerne. Helt konkret ønsker foreningen et lovkrav om avl for mindre kuld med større og mere levedygtige grise. Målet er kuld på det antal grise, som søerne selv kan passe, dvs. et antal grise som i langt højere grad er tilpasset søernes naturlige kapacitet for at føde og opfostre grise
Det er ikke kun landbrugets indsats for pattegrise, der er fejlet. Dyrenes Beskyttelse har lavet en endelig evaluering af målsætningerne fra et stort anlagt svinetopmøde i 2014. Desværre må det konstateres, at på samtlige af topmødeerklæringens mål er der enten sket en forværring eller har været uacceptabelt ringe fremskridt. Se oversigten over målsætninger og resultater
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-svinestalde-plages-af-millioner-af-delfingrise?releaseId=13653308
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
